Hver enkelt borger har forskellige krav og ønsker til sin bolig. Derfor er det også en samfundsopgave at sikre, at der er et rigt udvalg af forskellige boligtyper.

Der tegner sig en lang række udfordringer, som skal håndteres for at løse de boligpolitiske udfordringer i de kommende år.

DF ønsker for det første at ændre lejeloven, så den bliver let læselig og forståelig for både lejer og udlejer. Som den foreligger i dag, er det nødvendigt at have eksperthjælp til fortolkningen, derfor mener vi at lejernes og ejernes organisationer sammen med eksperter på området skal blive enige om hvordan loven ændres.

For det andet er der i en del af den almennyttige boligmasse problemer med ghettoisering, idet en stadig større del af beboergruppen udgøres af personer af anden etnisk herkomst end dansk og ressourcesvage grupper som socialt og økonomisk dårligt stillede. Mange tusinde almene boliger i landets større byer blev i 70erne stillet til rådighed for udlændinge. Dengang var det for en stor dels vedkommende dyre store boliger der stod tomme, hvor kommunerne gjorde brug af deres anvisningsret for at skaffe indvandrerne en bolig inden for tre måneder, efter at de havde fået bevilget asyl. Den regel har Dansk Folkeparti fået afskaffet. Mange beboere med fast arbejde valgte at fraflytte de almennyttige boliger, og flere socialt udsatte mennesker uden arbejde flyttede ind, hvorved ghettoerne opstod.

For det tredje er der i en række byområder sket en koncentration af erhvervsvirksomheder og uddannelsesinstitutioner i de større byer uden at der er sket en tilsvarende opførelse af egnede lejeboliger. Tværtimod er der i et vist omfang sket nedlæggelse af og sammenlægning af mindre boliger, der ellers ville være velegnede for studerende.

For det fjerde har der gennem en længere årrække udviklet sig en forslumning af boligområder i de større byer. Ligeledes er der i en del landdistrikter forfaldne nedrivningsmodne ejendomme, der skæmmer naturen. Der er altså flere tusinde boliger, som tidligere ansås for attraktive, der er kommet i fysisk forfald, og som kræver omfattende genopretning eller nedrivning.

Staten skal tage aktiv del i bekæmpelsen af byggesjusk, som bl.a. kan medføre skimmelsvamp. Der er behov for, at staten tager aktivt del i reduktionen af byggepriserne ved at forstærke de lovgivningsmæssige indgreb mod dannelsen af karteller inden for fremstilling af og handel med byggematerialer.

Dansk Folkeparti ønsker, at staten gennem forskning og udvikling frembringer nye byggematerialer og mere energirigtige boligformer, samt at der eksperimenteres med skabelsen af mere attraktive udformninger af byplanlægningen.

Dansk Folkeparti vil stille strengere krav til kvaliteten af støttet og offentligt ejet byggeri. Der skal ved påbegyndelsen af sådant byggeri stilles krav om tilstrækkelig kvalitetssikring og en fortsat forpligtende vedligeholdelsesplan, der sikrer mod materialesvigt og byggeskader. Der skal være pligt til at udarbejde finansieringsbudgetter for vedligeholdelsen for at sikre, at de langsigtede overvejelser indgår i valget af byggeform, materialevalg mv.

Dansk Folkeparti mener ikke, at det bør accepteres, at der ukritisk anvendes byggematerialer, der er belastende for indeklimaet bl.a. ved fremkaldelse af allergier og hovedpine. Det offentlige og det støttede byggeri bør gå i spidsen med en mere kritisk holdning.

Den statslige planlægning bør i de kommende år tilgodese udviklingen i de større byer i provinsen, randområder og landistrikterne, bl.a. ved decentralisering og udlægning af offentlige institutioner og styrelser. Dette bør bl.a. ske med det formål at sikre, at en væsentlig del af de kommende års bosætning kan ske i disse områder. En større del af nybyggeriet i disse områder vil betyde lavere grundpriser, byggeudgifter og leveomkostninger end i storbyerne.

Dansk Folkeparti mener, at der i den kommunale planlægning bør lægges øget vægt på at sikre smukke og stilfulde bygninger samt attraktive bymiljøer for befolkningen. Arkitektonisk smukke og sjældne historiske bygninger skal bevares for eftertiden.

Adgangen for offentligheden til historiske, statsligt ejede bygninger bør øges, således at borgerne kan få gavn af den herlighedsværdi, som bygningerne udgør.

Derudover ønsker vi at iværksætte en række tiltag med det formål at værne om den samlede unikke danske bygningsarv. Tiltagene skal sikre, at bevaringsværdige bygninger fremstår i en sådan stand, at de afspejler vores fælles danske kulturarv og det historiske miljø, de indgår i. Tiltagene kan være, men er ikke nødvendigvis begrænset til, følgende:

Hvis vi vil bevare vores fysiske og unikke kulturarv – og det vil Dansk Folkeparti – er vi nødt til at prioritere den på en bedre måde end hidtil. Gør vi ikke det, ser vores land helt anderledes og meget værre ud om 100 år. Frem til omkring 1950 byggede man generelt i høj kvalitet med gedigne materialer. Siden da har en ny tilgang til valg af materialer og byggemetoder forårsaget et byggeri, som generelt ikke bliver værdigt til at bevare. Først og fremmest patinerer materialerne ikke på en måde, som appellerer til mennesker, og det tiltrækker derfor hverken nye borgere eller turister. Æstetikken i de gamle købstæder forsvinder og vil blive erstattet af nedrivningsegnede typehuse. Særlig i disse tider, hvor CO2-problematikken optager os alle, forstår forslagsstillerne slet ikke, hvorfor huse, som allerede er bygget og derfor forsigtigt kunne isoleres indvendigt, ikke blot renoveres, så man undgår det store CO2-aftryk fra nybyggeri. Alene CO2-aftrykket fra bortskaffelse af nedrivningsmaterialer fra de nedrevne huse er væsentligt.

Læs mere om Dansk Folkepartis forslag til at bevare bevaringsværdige huse her.

Dansk Folkeparti mener, at der er behov for boliger til blandt andet børnefamilier, til ældre med særlige boligbehov, boenheder til psykisk syge samt til de hjemløse, der ikke ønsker en traditionel bolig. Herudover er der behov for en bedre udnyttelse af den eksisterende boligmasse og en generel opretnings- og vedligeholdelsespolitik for den ældre del af boligmassen.

Der skal være lovgivningsmæssige incitamenter for pensionskasserne og private investorer til at gå aktivt ind i investeringer i boligbyggeri. Dog skal der være anvisningsret som i det almene boligbyggeri i forhold til tilskud.

Dansk Folkeparti vil arbejde for, at enhver boligløs dansk statsborger får et retskrav på en bolig senest tre måneder efter, at vedkommende er blevet boligløs.

Ældreboliger herunder både seniorboliger for selvhjulpne ældre og andre typer af ældreboliger (plejehjemsboliger, friplejeboliger), bør opføres i et passende antal, og amtskommunerne og kommunerne bør stille deres viden og faciliteter til rådighed for bygherrerne således, at der allerede ved opførelsen af sådant byggeri kan gives tilsagn om servicering fra den kommunale hjemmepleje, offentlige sygehuse, lægevagt mv.

Boligerne bør også kunne finansierens efter reglerne for alment støttet byggeri.

Dansk Folkeparti finder det helt afgørende at få opløst ghettoerne. Dette skal ske gennem en spredning af udlændinge samt socialt svage og dårligt stillede borgere, således at problemramte boligområder lukkes for nytilflytning ved at gøre brug af bl.a. fleksible udlejningsregler eller andre af de værktøjer kommunen og boligselskab lovligt kan bruge.

For at tilskynde til frafytning og tilflytning af områderne kan der afsættes midler til huslejenedsættelser og flyttehjælp, ligesom salg af almennyttige boliger kan indgå som en del af normaliseringen af ghettoområdet. Nedrivning af ghettoområder eller dele heraf kan indgå i bekæmpelsen af ghettoiseringen.

Dansk Folkeparti tager principielt afstand fra, at staten har gjort boliger til så stor en indtægtskilde gennem bl.a. ejendomsværdiskat.

Dansk Folkeparti ønsker at gøre det billigere for flere at købe ejerbolig ved at reducere tinglysnings- og stempelafgifterne.

Mange har overvejelser om at øge beskatningen af ejerboliger i forbindelse med en eventuel lettelse af skatterne på arbejdsindkomst. Dansk Folkeparti er i imod øget beskatning af boliger. Vi vil arbejde for at gøre det lettere for flere at eje sin bolig, og øget boligskat vil ikke fremme dette.

Dansk Folkeparti går ind for boligstøtte i form af boligsikring til de økonomisk svagere i samfundet, så de herved får mulighed for en ordentlig bolig, det samme gælder for boligydelse til vores pensionister.

Dansk Folkeparti støtter tanken om større råderet over den almene bolig, når lejer ved et større kontantindskud har gennemført en afgørende forbedring af boligen. Dansk Folkeparti støtter medejerboligtanken.

Dansk Folkeparti ønsker ikke en generel adgang til salg af almene boliger. De almennyttige boliger tjener et boligsocialt formål, idet kommunerne kan anvise personer, der har behov for en bolig hertil.

Dansk Folkeparti vil ikke medvirke til politiske indgreb over for andelsboligforeningernes frie ret til selv at føre ventelister og til selv at godkende nye andelshavere ud fra kriterier fastsat af andelsboligforeningens medlemmer.

Dansk Folkeparti ønsker, at den almene boligsektor skal styrkes og forbedres. Dette skal ske gennem nybyggeri, renovering samt gennemførelse af tiltag mod den stigende ghettoisering.

Der bør udvises stor tilbageholdenhed ved nedlæggelse og sammenlægning af mindre boliger i storbyerne. Storbyerne skal have plads til studerende og enlige, hvis boligbehov kan tilgodeses ved mindre lejligheder.

Dansk Folkeparti vil arbejde for en genopretningsindsats, som kan bringe den fortsatte forslumring af storbyerne til ophør og hæve boligkvaliteten i byernes ældre boligområder. Der er behov for en løbende sanering af nedslidte boliger, og denne sanering bør omfatte miljøforbedringer, adskillelse af kørende og gående trafik, etablering af grønne områder og nyopførelser af differentierede boliger af høj kvalitet.

Forfaldne ejendomme på landet bør nedrives ved kommunens mellemkomst eventuelt finansieret gennem en statslig pulje.