Dansk Folkeparti anser det som partiets vigtigste opgave at beskytte og styrke dansk kultur. I Dansk Folkeparti er vi bevidste om, at vi som mennesker er født ind i en sammenhæng – vi er født ind i en familie, et lokalsamfund, en kultur og i en særlig national kontekst.

I vores land er vi således født ind i et dansk kulturelt fællesskab, der er med til at definere, hvem vi er. Det betyder, at nok er vi som mennesker født forskellige i et liv, hvor individuel frihed og ansvar går hånd i hånd, men udover at vi er enkeltindivider, er vi samtidig født ind i en konkret sammenhæng. Det betyder, at vi ikke behøver at opfinde os selv fra bunden. Vi er fra fødslen givet en arv, som vi skal beskytte, videreudvikle og give videre til de kommende generationer.

Det senmoderne samfund har sat vore gamle samfundsmodeller under pres, og i dag bliver der sat spørgsmålstegn ved kulturelle og religiøse fællesskaber som kristendommen, fædrelandet, kongehuset og familien. Senest har diverse identitetspolitiske bevægelser med revolutionær inspiration udnævnt mange af disse institutioner til fjender.

Men svaret på reelle uretfærdigheder er ikke opfordring til kulturrevolution eller et grundlæggende opgør med institutioner og værdier i vores samfund. Det handler i langt højere grad om, at tilbyde mennesker den styrke, frihed og det fællesskab, som ligger i den kulturelle arv, som er os givet igennem den danske kultur.

Det danske sprog er med til at samle os som folk. Med sproget har vi redskabet til at favne hele verden, og dermed tilværelsen i bredeste forstand – vi kan tænke, vi kan tale, vi kan elske, vi kan le gennem vort fælles sprog, som dermed rækker ud til en central del af dansk identitet. Dansk Folkeparti er bekymret for udviklingen af det vores sprog, og derfor vil vi styrke det danske sprog med forskellige tiltag. Sproget er vores vigtigste kulturarv, og der gøres ikke nok i dag for at sikre, at det føres videre til kommende generationer.

Derfor ønsker Dansk Folkeparti, at lov om Dansk Sprognævn ændres således, at Dansk Sprognævn fører en aktiv sprogpolitik, i stedet for den passive sprogpolitik, som nævnet fører i dag. Universitetsloven skal ændres, så at der stilles krav til danske universiteter om undervisning på dansk. Og der skal udarbejdes en lov om beskyttelse og udvikling af det danske sprog, så det an modstå den galopperende amerikanisering.

En forudsætning for at vi danskere har en stærk national identitet er, at vi har tilgængelig viden om vores fælles fortid. Her har museerne en enorm samfundsoplysende rolle, og i Dansk Folkeparti vil vi sikre, at museerne har optimale rammer til forskning, vedligeholdelse og oplysning af dansk kunst- og kulturhistorie. ”Vil selv du fatte dit væsens rod, skøn på de skatte, de efterlod”, som vi synger om den arkæologiske arv oldbonden har givet videre i Johannes V. Jensens sang ”Hvor smiler fager den danske kyst” fra 1925. Det gælder fortsat.

Dansk Folkeparti vil nytænke statsstøtten til museer, hvormed det undersøges, hvor stort behovet er for at tilføre flere statsmidler til støtteordningen. Der er behov for, at vi får lavet en mere retfærdig og retvisende støtteordning til vores museer, så støtten spredes ud over hele landet. Dansk Folkeparti ønsker også at etablere en digital kulturplatform, som kan binde danskere fra alle egne af landet sammen om vores fælles historie.

Der synes en tendens til, at der i dag hersker en tydelig venstreorienteret skævvridning på danske universiteter, og som er særligt tilstede på humaniora og samfundsvidenskab. I USA og England har man forsøgt at afdække problemet med den politiske skævvridning på landendes universiteter, som går ud over forskningen. Disse undersøgelser viser en klar politisk venstredrejning, og ligeledes er det vigtigt at få belyst omfanget i Danmark . Det er ikke i sig selv et problem at der er flere forskere der stemmer på et rødt parti end på et blåt parti. Men det er et problem hvis forskerens egne politiske overbevisninger påvirker teorivalg og forskningsresultater på en måde, der truer alsidighed og pluralisme. Vi skal derfor have undersøgt om der hersker et politisk bias på danske offentlige universiteter, der går ud over den frie og saglige forskning.

Dansk Folkeparti ønsker, at der igangsættes en undersøgelse af politisk forudindtagede forskere og såkaldt forskningsaktivisme på de danske universiteter. Chicago-principperne, et kodeks for ytrings- og tankefrihed, skal indskrives i Universitetsloven. Og Dansk Folkeparti indstiller uddannelses- og forskningsministeren til at undersøge omfanget af kønsstudier i Danmark på de videregående uddannelser.

Mad udgør en stor del af vores kultur, og vores traditionelle danske retter har bundet os sammen på tværs af generationer. Mad bringer os sammen, og mad skaber minder. Madkulturen udvikles konstant, såsom det ny nordiske køkken også er udtryk for. Madelskere fra hele verden til Danmark for at prøve variationer over vores køkken. Men som globaliseringen har taget fat om Danmark, er de danske retter i stigende grad blevet erstattet af udenlandske råvarer og krydderier. Variation i køkkenet er dejligt, men vi må ikke glemme vores danske traditionelle retter. Retterne er nemlig centrale for vores kulinariske danske tradition.

Dansk Folkeparti ønsker, at der indføres krav om servering af minimum 50 procent danske retter i offentlige institutioner. Faget Madkundskab i skolen skal udvides til at dække 4.-9. klasse med øget fokus på dansk madlavningstradition. Og danske børn skal ikke tvinges til at spise halalslaget mad, hvorfor vi agter at indføre et forbud mod halal i alle offentlige institutioner.

Stjerneskud

Danske elever har i dag for lidt kendskab til danmarkshistorien og til dansk litteraturhistorie. Dannelse er et vigtigt værn mod rodløshed, for ved vi hvem vi er, og hvad vi kommer af, kan vi lettere modstå identitetspolitikkens pres og globaliseringens universalisme. Derfor vil Dansk Folkeparti styrke kendskabet til vores historie og kulturarv i folkeskolen og på gymnasiet.

Danmarkshistorien skal fylde mere i historieundervisningen i gymnasiet og HF. Eksamenen i fagene Dansk og Historie skal igen gøres skriftlig for at fordre indarbejdelsen af viden i hukommelsen. Eleverne skal også præsenteres for mere litteratur, herunder ældre dansk litteratur. Endelig skal folkeskolerne indføre obligatorisk morgensang med sange fra Den danske salmebog og Højskolesangbogen, og i samme ombæring skal der nedsættes et udvalg til udpegelse af en kanon for den danske sangskat.

Dansk Folkeparti mener, at kristendomskundskab i folkeskolen og på gymnasiet og HF skal styrkes. Årsagen til at et stigende antal unge melder sig ud af folkekirken, mener vi bl.a. skyldes manglende kendskab til, hvordan kristendommen har formet vores værdier og levevis. Demografien er voldsom skæv ved landets søndagsgudstjenester, og sikrer vi ikke et øget engagement i vores folkekirke blandt unge, vil det kun blive endnu værre.