Kommunen er den vigtigste del af det nære demokrati.
Beslutninger skal træffes så tæt på borgerne som muligt.
Indvandrere og andre uden statsborgerskab skal ikke have mulighed for at stemme til kommunalvalg.
Din kommune – dit nærdemokrati
Dansk Folkeparti ønsker overordnet, at de politiske beslutninger træffes så tæt på borgerne som muligt. Det var en af vore væsentligste bevæggrunde for at indgå i kommunalreformen, hvor amterne blev afskaffet og flere opgaver inden for eksempelvis natur og miljø, uddannelse, social og trafik blev overdraget til kommunerne, og regionerne overtog sygehusdriften.
Det er vigtigt at sikre borgerne bedst mulig og mest muligt ensartet service, uanset hvilken kommune, de bor i. Og kan dette ikke sikres indenfor rammerne af det kommunale selvstyre, er vi rede til at revidere, hvilke opgaver, der på sigt skal løses af den enkelte kommune.
Kommunerne skal løse de opgaver og gennemføre de love, som Folketinget vedtager. Såfremt der måtte opstå situationer, hvor kommuner afviser dette, vil Dansk Folkeparti arbejde for, at der skrides ind – i første omgang via indenrigs- og finansministeriet og Kommunernes Landsforening. Er dette ikke tilstrækkeligt, vil vi om nødvendigt arbejde for at flytte givne opgaver fra kommunerne.
Med kommunalreformen er Danmark blevet inddelt i tre administrative led: Staten, regionerne og kommunerne. Det er alene staten og kommunerne, der har ret til at udskrive skatter.
Dansk Folkeparti ønsker at overføre de vanskeligste sager inden for handicapområdet til regionerne i erkendelse af at der i kommunerne er for meget kassetænkning og for lidt fokus på den enkelte borgeres muligheder.
Ingen stemmeret for udlændinge
Man kan sagtens leve et godt liv i Danmark uden at stemme til kommunal- eller folketingsvalg. At stemme i vores demokrati er ikke en ret som udlændinge skal have. Den ret – og pligt – er en som tilfalder danskerne. Derfor skal loven også ændres således at udlændinge ikke længere kan stemme til kommunalvalg.
Folkeafstemninger
Gennem folkeafstemninger bør kommunens borgere inddrages mest muligt i den lokale beslutningsproces. Beslutninger om kommunesammenlægninger, men også spørgsmål om eksempelvis opførsel af idrætsfaciliteter eller kulturhuse, bør kunne træffes efter folkeafstemning i kommunen. Det bør være muligt for en vis andel af en kommunes borgere at kræve en sag sendt til folkeafstemning i den pågældende kommune.
Det er vigtigt med en aktiv og engageret lokal debat om kommunale forhold. Aktive og engagerede medborgere sikrer kommunerne mod vanetænkning og stive traditioner.
Dansk Folkeparti finder det væsentligt, at der ikke bliver for store indbyrdes forskelle mellem kommunerne. Der bør være en høj servicestandard i alle kommuner. Derfor finder vi, at et vist mål af økonomisk udligning mellem rige og fattige kommuner er en nødvendighed. Det solidariske princip, at den stærke hjælper den mindre stærke, bør også være gældende, når det gælder kommunernes økonomi.
Vidste du, at…
- Danmark havde 1098 kommuner indtil 1970?
- Kommunerne bruger næsten 400 mia. kr. om året på serviceudgifter?
Landsbyer og øer
For Dansk Folkeparti er det afgørende, at vore landsby- og øsamfund fortsat kan leve i bedste velgående, og deres sammenhængskraft med det øvrige land styrkes. Det er en offentlig opgave at sørge for, at nødvendig og billig kollektiv transport i form af færger til og fra småøerne er til stede. Skoler og børneinstitutioner på øerne skal bevares. Helikoptere skal være parate til at bringe øboerne til nærmeste sygehus. Det er vigtigt, at beboerne kan føle den nødvendige tryghed, der gør, at også øboernes otium kan nydes på de skønne danske småøer.
Selvom Dansk Folkeparti er tilhænger af det kommunale selvstyre, er det vores opfattelse, at systemtænkning aldrig må forhindre, at opgaver løses. Hvis en opgave er udlagt til kommunerne, men kommunerne ikke viser sig i stand til at håndtere opgaven, må det altid være statens ansvar at opgaven klares.
Det er Dansk Folkepartis opfattelse, at mandaterne i kommunalbestyrelserne skal fordeles på samme demokratiske facon som ved folketingsvalgene. I øjeblikket tilgodeses de store partier som følge af beregningen af mandater uforholdsmæssigt meget, således at partier, der ikke har et absolut flertal af vælgerne bag sig, alligevel kan opnå flertal i byrådet, mens mindre partier slet ikke repræsenteres i byrådene.