Dansk Folkeparti er garanten for det Danmark, du kender. Vi er garanten for velfærdssamfundet. Vi er garanten for det Danmark, hvor der bliver taget hånd om dem, der har det sværest.
Vores ældre fortjener et værdigt seniorliv – det kan du læse mere om ved at klikke her – og danskerne fortjener et samfund, der griber dem, når livets gang udfordrer.
Et loft over pensionsalder
Skal 75-årige danskere styrte rundt i hamsterhjulet? Det bliver fremtiden, hvis vi ikke siger stop. Så det gør vi.
I dag har vi en pensionsalder, der løbende bliver højere og højere – uden et øvre loft.
Men Dansk Folkeparti kan ikke se et samfund for sig, hvor vi tvinger en 75-årig murer til at knokle videre for at få folkepension.
Derfor foreslår vi at indføre et loft over pensionsalderen på 70 år.
Højere løn
Sundhedssystemet har brug for et løft. Alle familier skal sikres en familielæge, og psykiatrien kan vi simpelthen ikke være bekendt. Derfor skal sygeplejersker og andre varme hænder i sundhedsvæsenet have en lønstigning, så vi kan højne kvaliteten.
Flere botilbud
Handicapområdet er under al kritik og skal flyttes væk fra kommunerne. Vi skal have langt flere botilbud – især til unge med handicaps, og visitationen skal gøres mere fleksibel, så man ikke bliver kastebold.
Bedre dagtilbud
Dagtilbud for vores børn skal være bedre – men der skal også være et realistisk alternativ til dem, der vil passe børnene hjemme. Familierne skal have ro og tryghed, også på tværs af generationer.
Tilskud til fedmemedicin
900.000 voksne danskere kæmper med svær overvægt. Den gode nyhed er, at der findes effektive præparater på markedet, som kan hjælpe. Den dårlige nyhed er, at de nyeste midler endnu ikke er kommet på tilskudslisten og derfor ikke er lanceret i Danmark.
Det er forkasteligt, at vi ikke hjælper de tusindvis af danskere. Derfor foreslår Dansk Folkeparti at give tilskud til bestemte præparater mod fedme, ligesom man allerede har gjort i bl.a. Norge og Storbritannien, så de kan komme de 900.000 danskere til gavn.