Det danske samfund udvikler sig i dag med en hast, som for blot få årtier ville være utænkelig. Industrisamfundet er på retur og dansk erhvervsliv vil i stadig højere grad basere sig på højteknologiske løsninger. Det stiller nye krav til indretningen af vort samfund – og her er IT-politikken et nøgleområde med tråde til en lang række andre politikområder. For Dansk Folkeparti er det vigtigt, at vi skaber et samfund, som efterlader muligheder for vores børn og børnebørn. Derfor skal vi investere i viden og igennem disse investeringer bevare velfærden. Men investeringer er meget mere end blot økonomiske puljer og fonde, som erhvervsliv og offentlige forskningsenheder kan søge i. Det handler også om at udbygge IT-infrastrukturen og skabe rammer for, at teknologien kan udvikle sig og skabe et vækstorienteret miljø i Danmark. Kun igennem vækst kan vi fastholde velfærden og sikre en tryg hverdag for fremtidens generationer.

I det industrielle samfund var fokus på bygninger og maskiner, som dannede udgangspunkt for at skabe den eksport og stigning i beskæftigelse, som altid vil være sigtet for dansk erhvervspolitik. Mens målsætningen om at skabe vækst og beskæftigelse består uændret, fordrer den globaliserede verden og ændrede arbejdskultur også ændringer i erhvervspolitikken for at sikre både eksporten og en høj beskæftigelse. Dansk Folkeparti vil skabe et samfund, der, baseret på service- og højteknologisk virksomhed, kan skabe værdier og give mening for danske arbejdstagere. Dansk Folkeparti vil skabe tryghed i en globaliseret verden.

I dag er hovedparten af danskere ansat i servicesektoren, ligesom denne sektor bærer en stor del af landets vækst og har den højeste værditilvækst i forhold til antallet af medarbejdere. Servicesektoren er en af Danmarks mange styrker og det er derfor afgørende, at politikerne på Christiansborg skaber rammer for, hvordan denne sektor kan udvikle sig positivt og dermed skabe grobund for øget vækst og finansieringen af vort velfærdssamfund. Derfor må samfundet indrettes, så service i stadig stigende omfang kan blive en eksportvare. Og her spiller IT-politikken en afgørende rolle. Mere end nogensinde før er den enkelte nu i centrum. Det er nu muligt på kort tid og for næsten ingen penge at komme i kontakt med hele verden. De sidste 10 års udvikling af internettet har vist os, hvordan udviklingen er gået fra at være domineret af gamle virksomheder til at blive holdt kørende af unge, driftige, innovative og arbejdsomme kræfter, der for langt færre ressourcer end tidligere kan skabe store resultater.

Folkeskolen danner den naturlige ramme om den grundlæggende indlæring af IT. Selvom hovedparten af de børn, der begynder i folkeskolen i dag, allerede har IT-kompetencer, der ligger på linie med, hvad deres forældre kan – og måske over – må dette ikke være en sovepude. Det bør derimod være en inspiration til at gøre endnu mere. Når de danske folkeskoleelever allerede meget tidligt i livet har stiftet bekendtskab med tekstbehandling, internet og elektronisk kommunikation, giver dette en unik mulighed for at skabe et samfund af særdeles sagkyndige computerbrugere med en forståelse og interesse for fremtidens teknologi, som kan give Danmark en konkurrencefordel.

Det er dog ikke kun lærernes og elevernes ansvar at sikre de nødvendige kvalifikationer. Forældede maskiner og langsomme forbindelser må være fortid og alle skoler må sikres højhastighedsforbindelser, ligesom der skal skabes kommunale eller endda tværkommunale databaser med undervisningsmateriale, opgaver, resultater, gode eksempler og undersøgelser, som de enkelte skoler producerer. Ikke alene vil det højne det faglige niveau, men også forøge samhørighedsfølelsen, hvis lærere og elever kan få adgang til et sådant materiale. Derfor må både skolebogsforlag og pædagoger inddrages i udviklingen.

I takt med folkeskolens øgede fokus på dansk kulturarv, historie og samfundsudvikling er det vigtigt, at også kildeadgangen følger de teknologiske landvindinger og skaber de muligheder, som det forventes af et moderne samfund. Dansk Folkeparti vil derfor arbejde hen imod, at der over tid sker en digitalisering af den danske kulturarv, således at museumsgenstande, arkivalier mv. kan stilles digitalt til rådighed for undervisningen.

Computere og internetforbindelser bliver hurtigt forældede. På samme måde kan vi forvente, at vi om 10 år ser på den teknologi, vi anvender i dag. Vi kan ikke tage højde for morgendagens viden; men vi kan tage højde for, at der vil opstå behov, som kræver mere kapacitet. Derfor ønsker Dansk Folkeparti, at både den private og offentlige forskning skal have de nødvendige infrastrukturelle muligheder for at udvikle sig frit og uden hindringer, sådan at Danmark fortsat kan være på forkant i den globale konkurrence.

Takket være internettet, digital signatur og lignende elektronisk kommunikation spiller IT en stadigt større rolle i relationen mellem borger og myndighed. For Dansk Folkeparti er det vigtigt, at den offentlige IT-sektor gennemtænkes på en mere kompetent og kvalitetsbevidst måde. At der findes hjemmesider, som ikke er tilgængelige for folk, der anvender andre internetprogrammer end det udbydende ministerium eller styrelse, er selvsagt uacceptabelt. Dansk Folkeparti vil ikke acceptere, at borgere, som via skatten er med til at betale for informationer på det offentliges hjemmesider, ikke har adgang til disse informationer, fordi de anvender en forkert browser. Den offentlige sektor skal gøres mere tilgængelig for alle grupper i samfundet. Hjemmesider og callcentre skal kunne anvendes af dem, der skal have hjælp, og den offentlige sektor og dens sagsbehandling skal forenkles og gøres mere gennemskuelig for almindelige mennesker.

Dansk Folkeparti mener, at det er af afgørende vigtighed, at borgere, der ikke er fortrolige med IT-løsninger, ikke kobles af fra samfundet. Mennesker, der ikke i deres erhvervsaktive år har anvendt IT-teknologi, skal ikke i en sen alder tvinges til at anvende digital post eller anvende selvbetjeningsløsninger i det offentlige. Borgere med handicap kan også være udfordrede af de teknologiske løsninger – også disse skal fortsat kunne gøre brug af løsninger, hvor man anvender pen og papir.

Forvaltningsloven skal løbende tilpasses de muligheder, som den nye IT-teknologi tilbyder for den offentlige sektor. Det skal være muligt for den enkelte borger skridt for skridt at følge sin egen sag via internettet. Teknologien indeholder mange nye fordele – for eksempel mulighed for, at oplysninger, der er afleveret til det offentlige, ikke skal afleveres igen, men elektronisk kan overføres. Borgeren skal til gengæld beskyttes mod misbrug af informationerne, og den enkelte borger skal som hovedregel have adgang til at se, hvad der er registreret om vedkommende.

Også for politiets arbejde ser Dansk Folkeparti anvendelsen af IT som en mulighed for at anvende ressourcer bedre, at sikre politiet en tryggere arbejdsdag og at forøge opklaringsprocenten. Politiets IT-systemer er desværre håbløst forældede. Det er dokumenteret, at høje opklaringsprocenter har præventiv virkning.

Dansk Folkeparti er åben over for muligheder, hvorpå IT med enkle tiltag kan forøge politiets effektivitet. Her tænkes eksempelvis på muligheden for at overføre dokumenter mellem politi og domstole digitalt, som Dansk Folkeparti ser frem til bliver en realitet, såvel som færdselspolitiets mulighed for at anvende håndholdte computere til udskrivning af bøder

Det danske skattesystem er førende gennem sit brug af de mange registrerede oplysninger. Hovedparten af befolkningen kan således blot underskrive godkende en forudfyldt selvangivelse. Men de gode resultater må ikke føre til, at vi hviler på laurbærrene. Vore skatteregler skal fortsat forenkles og gøres gennemskuelige for almindelige mennesker.

Dansk Folkeparti ønsker en borgerportal, der ikke alene kan give en enkel adgang til offentlig information, men også kan bruges til indberetninger, forespørgsler og svar. Dansk Folkeparti ønsker eksempelvis, at man som borger skal kunne søge om tilladelser uden nødvendigvis at vide, hvilken myndighed, der behandler sagen. På den måde kan IT modvirke, at man bliver kastebold i systemet. Borgeren skal hele tiden kunne følge, hvor langt sagen er og når den er afsluttet, skal den kunne gemmes, således at borgeren kan genfinde den med sin digitale signatur.

Telekommunikation er en afgørende del af den fremtidige danske infrastruktur. Ovenpå infrastrukturen (lysleder, kobberkabler, radio, mv.) ligger internettet, der bærer de digitale medier, og en lang række systemer af kritisk betydning for virksomheder og myndigheder, der styrker den danske konkurrenceevne og kulturelle sammenhængskraft.

Det er vigtigt, at bredbåndsudviklingen fremmes. Dansk Folkeparti støtter derfor en hurtig udrulning af elselskabernes optiske net. Det skal være muligt at vælge mellem flere forskellige bredbåndstilbud. For Dansk Folkeparti er det afgørende, at det ikke er ledningsejeren, der bestemmer indholdet. Internettet skal sikre mangfoldigheden.

Dansk Folkeparti ønsker, at danskproduceret indhold skal stimuleres – ikke bare i Danmarks Radio, men i samspil med en række aktører, der kan producere public service-ydelser på fremtidens internet.