Danmark og Vesten skal være uafhængige af dikaturstaters oliereserver – jo før jo bedre.
Erhvervslivet er en medspiller i den grønne omstilling og har krav på forudsigelige vilkår.
Omstillingen skal skabe grundlag for fremtidig økonomisk vækst og ikke blot flytte arbejdspladser til udlandet.
Den grønne omstilling skal være social retfærdig, fornuftig og ske i et realistisk tempo.
Danmark skal være et foregangsland på klima
Vi skal passe på vores land, vores natur og arven fra vores forældre – det skylder vi vores børn og børnebørn. Vi skal levere det videre til generationerne efter os i en renere og bedre stand, end vi fik det overleveret.
Den industrielle tidsalder, som vi i dag er på vej ud af med hasteskridt, har bragt meget godt med sig – teknologisk, socialt og velstandsmæssigt. Men den har også skabt udfordringer. Og dem har vi pligt til at løse.
Danmark skal derfor være foregangsland i den grønne omstilling. Og vi har de bedste forudsætninger.
Siden 1990 har danskerne nedbragt sit nationale CO2-udslip med 1/3. Det er gået fra 75,2 mio. tons til 51,4 mio. tons (2018). Og det er godt.
Dansk Folkeparti har derfor siden partiets grundlæggelse været aktiv medspiller i skiftende energiforlig. Det agter vi fortsat at være. Vi skal tage ansvar for vores klima og vores fælles fremtid – men vi ikke tage hovedet under armen på vejen.
Gudhjem
Et grønt Danmark med borgeren i centrum
I Dansk Folkeparti anser vi først og fremmest miljø- og klimapolitik som et moralsk spørgsmål. Ligesom vi har pligt til at værne om det Danmark, vi har fået fra generationerne før os, har vi en moralsk pligt til at levere det videre til generationerne efter os i en renere og bedre stand, end vi fik det overleveret. Den industrielle tidsalder, som vi i dag er på vej ud af med hasteskridt, har bragt meget godt med sig – teknologisk, socialt og velstandsmæssigt. Men den har også skabt udfordringer. Og dem har vi pligt til at løse. Danmark skal derfor være foregangsland i den grønne omstilling. Og vi har de bedste forudsætninger.
Siden 1990 har danskerne nedbragt sit nationale CO2-udslip med 1/3. Det er gået fra 75,2 mio. tons til 51,4 mio. tons (2018).
Dansk Folkeparti har derfor siden partiets start været aktiv medspiller i skiftende energiforlig. Det agter vi fortsat at være.
Der er mange gode grunde til den grønne omstilling. Vi skal sikre vores uafhængighed af andre lande. Det taler for at gå bort fra fossile brændselsformer, når vi selv løber tør. Vi har også internationalt forpligtet os på at nedbringe CO2en. Og Danmark skal naturligvis være kendt som et ordholdende land. Endelig skaber udviklingen af nye teknologier gode eksportmuligheder, ligesom både miljøet og vores samfundsindretning har glæde af de nye teknologiske landvindinger. Energiaftalen fra 2018 viste sammen med de tidligere aftaler, at det er muligt gennem en seriøs og fornuftsbaseret tilgang at mindske Danmarks afhængighed af importerede energier og reducere udslippet af CO2 betydeligt – samtidig med at vi har økonomisk vækst. Dette er centralt. Ikke mindst fordi verden befinder sig på nippet til en magtpolitisk omstilling. Vækstende økonomier som Kina og Indien buldrer frem. Og i 2030 forventes Kina at overgå USA og blive verdens største økonomi. Det rejser en stribe sikkerhedspolitiske spørgsmål. For i virkelighedens verden følger økonomisk og teknologisk magt hinanden. Økonomisk styrke vil derfor i de kommende årtier være af afgørende betydning, hvis Danmark ikke skal sejles agterud – forsvarspolitisk, teknologisk mv. Det er derfor afgørende, at den grønne omstilling ikke sinker vor økonomiske og teknologiske udvikling, men fastholder og forbedrer den. Den grønne omstilling skal gå hånd i hånd med økonomisk vækst – ikke omvendt.
Og vi ved, det er muligt. For siden 1990 har vi gjort det. Det centrale er altså ikke, om Danmark skal være en grøn førernation, men hvordan. Ikke mindst er det vigtigt at have øje for – og undgå – fortidens fejltagelser.
Vidste du, at…
- Danmark udleder cirka 1/10 af én procent af verdens CO2-udledning? (0.09 pct.)
- Det samlede klimaaftryk er faldet med 25 pct. siden 1990 selvom vi er blevet rigere?
- Danmark har reduceret sin drivhusgasudledning med 43 pct. siden 1990?
- Kina står for henved 30 pct. af verdens CO2-udledning?
Beskat luksusvarer og ikke almindelige mennesker
Op gennem 1990erne og 00erne førte Danmark en politik, hvor energiafgifterne ramte de svagest stillede familier som en uforholdsmæssig stor bryde. Ligeså meget Dansk Folkeparti bakker op om den grønne omstilling, ligeså lidt ønsker vi, at en sådan politik igen vinder frem. De smalleste skuldre skal ikke bære det tungeste læs. Og den hetz, som visse kredse fører imod hverdagslivets goder, vil vi ikke være en del af. Den grønne omstilling handler ikke om at have dårlig samvittighed, hvis man tager en rejse til syden eller spiser en rød bøf. Den handler slet ikke om at producere eller forbruge mindre, men derimod om at forbruge på en smartere måde.
Fremtidens biler, busser, fly, varmekilder, fødevarer og alt andet skal baseres på klimavenlige teknologier. Og med lavere elafgifter ønsker vi, at alle skal kunne være med på den grønne omstilling – ikke kun de rigeste. Elafgiften rammer i dag familier med små indtægter hårdest. Og den begrænser forbrugerne i at udskifte deres brug af fossile brændstoffer med grøn energi. Derfor bør elafgiften fastsættes på baggrund af strømmens lave CO2-indhold, så prisen kan sænkes markant i de kommende år.
Erhvervslivet skal have forudsigelige rammevilkår
Dansk Folkeparti ønsker en markedsorienteret tilgang til klima- og energipolitikken. Vi er derfor tilhængere af EUs kvotehandelsystem (ETS), der sikrer konkurrence blandt industrivirksomheder og på den måde favoriserer dem, der kan producere til det laveste CO2-aftryk. Med den årlige reduktion af kvoter på 1,5% er ETS et væsentligt redskab til at nå målet om CO2-neutralitet i 2050. Ideelt burde ETS udvides til på EU-plan også at omfatte landbrug, boliger og transport, som i dag er undtaget. Det ville sikre en ensartet pris på udledningen af CO2. Desværre er der meget, der tyder på, at en sådan løsning inden for EU ikke er mulig. I stedet er der fastsat individuelle krav til EUs medlemslande for, hvor meget der skal reduceres. Ikke mindst de meget lave krav til østlandene, hvor det er billigst at reducere CO2, springer i øjnene. Ikke desto mindre accepterer Dansk Folkeparti, at Danmark påtager sig den CO2-reduktionen uden for ETS, som er aftalt med de øvrige lande.
Danmark har en særskilt forpligtelse til at reducere med 39% inden for de sektorer, der ikke er en del af ETS. Det gælder transportsektoren, boligerne og landbruget, som derfor omtales i denne brochure. Her ønsker Dansk Folkeparti, at indsatsen skal ske i samspil med – ikke i modsætning til – de tre sektorer. Hvordan man inden for transport, landbrug og bolig leverer den krævede CO2-reduktion, skal i videst muligt omfang være op til industrien selv, som igennem forpligtende aftaler skal fremlægge planer for, hvordan målene nås. Dansk Folkeparti tror ikke på, at politikerne kan detailregulere sig frem til disse resultater fra Christiansborg. Det skal ske i samspil med landbruget og industrien.
I flere erhverv kan det imidlertid være både dyrt eller vanskeligt med de kendte teknologiske midler at nå den fulde reduktion. Dansk Folkeparti ønsker derfor undersøgt, om et dansk bidrag til at reducere CO2 i andre EU-lande kan være en bedre investering end at gennemføre reduktionerne i Danmark.
Når eksempelvis Bulgarien frem mod 2030 skal reducere med 0% og Rumænien med 2%, mens Danmark skal reducere med 39% (det næsthøjeste krav i EU), giver det mening at undersøge, hvorvidt danske investeringer i disse lande kan føre til en større fortrængning af CO2, end hvis investeringerne blev gennemført i Danmark, hvor vi allerede har plukket lavt hængende frugter.
Ligeledes er det Dansk Folkepartis ønske at få belyst, om opkøb af CO2-kvoter til destruktion kan være bedre for både økonomi og klima end andre tiltag, der måtte blive foreslået, og at der i den forbindelse bør åbnes for privat salg af CO2-kvoter til destruktion
Tungindustrien
Tungindustrien er og vil også i fremtiden være energiintensiv. I dag kompenseres eksempelvis Aalborg Portland ved at modtage 90% af de danske gratiskvoter. Det giver god mening, for intet tyder på, at vi i fremtiden ikke vil efterspørge cement. I en sådan virkelighed giver det mest mening at fastholde produktionen i Danmark – både af hensyn til arbejdspladser, men ikke mindst fordi den dansk producerede cement typisk er mindre CO2-intensiv end den, der produceres i andre lande.
Dansk Folkeparti ønsker, at staten i aktivt samspil med industrien skal fortsætte udviklingen af teknologier, som således kan fastholde arbejdspladser inden for tungindustrien i Danmark – også når de gratis kvoter engang i fremtiden udløber. Der er tale om store investeringer – eksempelvis i testanlæg af CCS – og Dansk Folkeparti er her åben over for, at sådanne kan etableres i offentligt-private samspil. Den globale efterspørgsel på cement gør det en både dansk og klimamæssig interesse at sikre Aalborg Portlands mulighed for at fastholde produktion i Danmark, når dette netop sker med konstant fokus på at nedbringe CO2- og energiforbruget.
Den samme logik skal følges i anden industri, der forbruger store mængder energi – eksempelvis store datacentre. For de fleste virksomheder og mennesker spiller internettet en afgørende rolle for deres forretning og hverdag. Men internettet er én af de helt store energi- og CO2-forbrugere. 10% af hele verdens el bruges på at køle internetservere ned, og internettet er dermed ansvarlig for 2% af det menneskabte CO2-udslip. Dermed udleder internettrafikken lige så meget CO2 som verdens samlede flytrafik. Med en stigning i internettrafikken på cirka 25% om året, giver det god mening for klimaet globalt at lægge disse datacentre i lande som Danmark, hvor andelen af vedvarende energi er høj – også selvom det isoleret kan bidrage negativt til Danmarks CO2-udslip… Men det kræver, at vi bruger eksempelvis overskudsvarmen på en ansvarlig måde.
Danmark – verdens spisekammer?
Dansk landbrug er en CO2-succeshistorie. Siden 1990 har man formået at øge produktionen med 31%, mens udledningen af drivhusgasser er reduceret med 16%, kvælstof med 37% og ammoniak med 43%. Det kan vi være stolte af. Og da verden de kommende mange år vil opleve en stigning i fødevareefterspørgslen, er det vigtigt, at dansk landbrug får så gode rammer som muligt til at kunne fastholde og gerne fortsat udvide fødevareproduktionen i Danmark.
I en globaliseret verden er det vigtigt, at fødevarerne produceres, hvor CO2-belastningen er så lav som muligt. Og dansk landbrug er ikke blot et af verdens mest CO2-skånsomme landbrug. Vi er også i front, når det kommer til udviklingen af nye klimavenlige teknologier, som kan udbredes til hele verden. I den forstand ønsker Dansk Folkeparti, at dansk landbrug skal være et af verdens spisekamre. Vi ser det som positivt, hvis Danmark kan overtage produktion, der i dag foregår i lande med højere CO2-aftryk. Men især eksporten af teknologier til fortrængning eller genanvendelse af klimagasser som CO2, metan mv. kan i fremtiden udgøre et stort potentiale. Dansk Folkeparti ønsker her at se landbruget som en medspiller, hvor privat/offentlige fællesskaber kan fremme udviklingen af de teknologier, som kan være morgendagens løsninger på globalt plan.
Danmarks fødevareproduktion skal fortsat være kendt for sit store fokus på økologi, kvalitet og hensyn til både klima og miljø. Og for at sikre landbrugets bidrag til klimapolitikken bør det overvejes at indføre et balanceret klimaregnskab på bedriftsniveau, der som et positivt tiltag kan synliggøre for den enkelte landmand, hvordan emissioner kan reduceres. Det er dog vigtigt, at et klimaregnskab har fokus på incitamenter og overblik for landmanden – og ikke skaber unødigt bureaukrati.
Skovrejsning
Flere internationale anbefalinger peger på skovrejsning som den mest effektive form for klimapolitik. Dansk Folkeparti ser derfor gerne, at der plantes mere skov både nationalt og internationalt. Vi er åbne over for at bidrage til genrejsning af skov over hele kloden, så længe dette modskrives i den danske CO2-forpligtelse. Ligeledes bør klimapolitikken også indtænkes i udviklingsbistanden, således at udviklingslande på dansk initiativ eksempelvis kan få adgang til teknologier eller know-how, der fremmer deres muligheder for at bevæge sig bort fra en fossil økonomi.
Boliger og varmesektoren
For at alle kan være med på den grønne omstilling, ønsker vi at sænke elafgiften, så varmepumper bliver det økonomisk naturlige valg for så mange som muligt. Men den sociale balance er vigtig. I dag får forbrugere med et større elforbrug mest ud af den lavere afgift. Dette ønsker Dansk Folkeparti ændret, så enlige, pensionister og små familier med et mindre energiforbrug også får gavn heraf. Fravalget af olie og gas skal ikke ske gennem tvang, men ad frivillighedens vej – både privat og i industrien. Men lavere afgifter kan være med til at sikre et større incitament til at skifte til varmepumper.
Energirenovering af den bestående boligmasse kan være en stor investering. Især i de dele af Danmark, hvor huspriserne er lave, kan et nyt tag, nye vinduer eller andre energivenlige investeringer derfor risikere ikke at stå mål med husets værdi – fordi investeringen overstiger den værdistigning, det påfører huset. Dette ønsker Dansk Folkeparti afhjulpet ved at målrette en indsats mod de boliger, hvor investeringen ikke bærer sig selv. Det gælder særligt boliger udenfor fjernvarmenettet, der opvarmes med oliefyr, energikoks mv.
Dette er ikke bare til gavn for energiforbruget i bygninger, men også med til at drive en efterspørgsel hos mange danske virksomheder som ROCKWOOL, Danfoss mv. På den måde sikrer den grønne omstilling en fastholdelse af arbejdspladser og produktionsvirksomheder i Danmark.
Endelig ønsker Dansk Folkeparti, at den overskudsvarme, der i dag skyldes ud i åbne vande, bliver anvendt i fjernvarmenettet. Det skal ske ved at certificere de virksomheder, der særligt godkendes til at kunne levere overskudsvarmen. En sådan ordning sikrer, at der ikke opstår konkurrencemæssige skævheder som følge af industriens lave el-afgift.
Transport
Sammenlignet med mange af verdens øvrige lande er Danmark en klimaduks. Ved at lægge energiproduktionen om til grønne energikilder som vindmøller, solceller, biomasse og meget mere er vi gået foran i den grønne omstilling. Og virksomhederne har igennem store investeringer sikret at blive blandt de mest klimaeffektive i verden. Dog er der stadig én sektor, hvor udledningen er steget: I transportsektoren, hvor stort set al transport fortsat baserer sig på fossile brændstoffer.
Fossile brændstoffer er endnu eneste brændstof til eksempelvis flyvemaskiner. Og brugte vi ikke selv olie- og gasforekomsterne i Nordsøen, skulle disse importeres fra Mellemøsten med transport og øget CO2-udslip til følge. Langt hovedparten af biler, busser og de tog, der binder landet sammen, er ligeledes baseret på diesel og benzin, ligesom langt hovedparten af vore færger – både nationalt og internationalt – er det.
Flyindustrien
Dansk Folkeparti ønsker derfor at stille krav til fly- og skibsfartindustrien om inden for en tiårig periode at udvikle alternative brændselsformer, som år for år kan reducere transportsektorens udspil af klimagasser. Vejen frem er udvikling af nye brændselsformer – ikke at begrænse flyrejser eller lignende. Derfor afviser Dansk Folkeparti idéen om nye flyafgifter. Dels er den europæiske flyindustri allerede omfattet af EUs kvotehandelssystem (ETS). Dermed vil en ekstra afgift kun gøre det billigere for andre selskaber end de danske at udlede CO2, men ikke føre til et lavere CO2-udslip. Værst er det dog, at en ny afgift vil skabe incitament til at flyve korte ture ud af Danmark for så via transit i en anden lufthavn at skifte til et andet fly til den lange tur videre. Den slags mellemlandinger skaber et højere CO2-udslip. Vejen frem er udvikling af nye klimaeffektive brændselsformer – ikke at begrænse flyrejser eller lignende. Madspild, biomasse, restprodukter fra landbrug, herunder halm, afgasset gylle og restfibre fra biogasanlæg mv. skal i højere grad anvendes til klimavenlige brændstofferskilder. På kort sigt bør der udviklingsmæssigt bl.a. satses på pyrolyseteknologier, der sammen med resthalm og brint, har potentiale til at producere klimaeffektivt flybrændstof og binde kulstof fra landbrugets restprodukter i jorden.
Skibsfarten
Globalt står skibsfarten for en stor andel af CO2-udledningen. Derfor skal der stilles klare krav om reduktion af CO2 frem mod 2030. Og igen vil teknologi vise vejen. Rederiet A. P. Møller-Mærsk har allerede formuleret et mål om at blive klimaneutral i 2050. Dansk Folkeparti bakker varmt op om, at industrien på den måde viser samfundssind. Og vi ønsker at honorere indsatsen ved at understøtte både udvikling og udrulning af de nye teknologier, som kan sikre de rigtige løsninger. Hvordan det konkret skal gøres, vil vi imidlertid ikke lægge os fast på. Industrien er de sande eksperter – og udviklingen af disse nye energiformer skal derfor ske i samspil mellem privat og offentlig.
Biler
El- og brintbiler udvikles i disse år så hurtigt, at den teknologiske udvikling om få år vil sikre, at benzin- og dieselbiler bliver udkonkurreret. Det er godt. Men vejen bort fra fossile brændselsmotorer skal ske med frivillige valg – ikke med forbud mod salg af benzin- og dieselbiler. En ny bil er en stor investering for mange familier. Derfor skal den grønne omstilling i transportsektoren ikke realiseres med forbud og stok, men med udvikling og positive incitamenter.
Afgifterne skal indrettes, så danskerne får bedre råd til at købe en klimaeffektiv bil. Registreringsafgiften bør således sikre, at det altid er mest fordelagtig at købe den mest miljørigtige bil. Derefter er det vigtigt, at afgifterne ikke ændres år til år. Det skaber usikkerhed for bilejerne.
El-biler har igennem de seneste 20 år været i en fantastisk udvikling. Det er godt. Dansk Folkeparti er enig i, at el-biler spiller en central rolle i den grønne omstilling af transporten, og at elnettet skal dimensioneres til det. De kan dog ikke stå alene, men må ses sammen med andre teknologier som brint-biler mv. Et centralt spørgsmål er, hvornår den selvkørende bil kommer. Det er ikke et spørgsmål om, men om hvornår. Derfor skal investeringer i udrulning af ladestandere og anden infrastruktur ske på en så teknologineutral måde, så vi ikke risikerer i dag at lave store investeringer, der om måske 10 år viser sig værdiløse.
Da udrulning af infrastrukturen for el-biler kan blive en udfordring i eksempelvis tyndtbefolkede områder, er det vigtigt, at satsningen inden for transportsektoren ikke låses fast på én bestemt teknologi, men er så teknologineutral som mulig og dermed også danner grundlag for brint- og andre nye biltyper. Helt grundlæggende skal politikere være varsomme med at spå om, hvilke transportformer der bliver fremtidens. I stedet for at prøve at forudse fremtiden ønsker Dansk Folkeparti, at der sættes et ambitiøst reduktionsmål for alle nye køretøjer, således at det gradvis bliver dyrere at udlede CO2, og at der ad den vej skabes et marked for mere og mere miljøvenlige transportformer. Dermed sikres en markedsorienteret tilgang til den grønne omstilling i alliance med teknologien, ligesom der sikres ro for de mange familier, der bekymrer sig for, om man skal investere i en ny bil.
Offentlig transport
Privatbilismen er nerven i persontransporten. Sådan skal det også fremover være. Men de stigende trængselsproblemer samt hensynet til miljø og klima gør det nødvendigt at tænke den offentlige transport ind i den grønne omstilling på en ny måde. Dansk Folkeparti ønsker, at den offentlige transport udvikles og inkluderes i den samlede klimapolitik og især omkring landets større byer tænkes ind som en del af løsningen på de altid voksende trængselsproblemer.
I den forbindelse skal klima-, trængsels- og økonomiske fordele ved hel eller delvis fjernelse af brugerbetalingen ved den offentlige transport undersøges. Rundt i flere af landets kommuner har man allerede taget det skridt at gøre den offentlige transport gratis, ligesom man ude i Europa – blandt andet Luxembourg – har taget det samme skridt for at nå sine mål. Dansk Folkeparti ønsker det undersøgt, om og i givet fald hvordan en tilsvarende fremtid kan realiseres i Danmark.
Vindmøller og solceller
Dansk Folkeparti er tilhænger af at udbygge produktionen af grøn energi i Danmark. Det skal blot ske i takt med, at der er forbrugere til at aftage den producerede strøm. For Dansk Folkeparti er den vigtigste opgave derfor at sikre, at den grønne energi, vi selv producerer, bliver brugt bedre end i dag og kommer ind i de dele af samfundet, der fortsat holdes i gang af fossile brændstoffer. Ellers bygger vi kun solceller, vindmøller mv. til gavn og glæde for vore naboer – og det giver ingen mening. Energipolitikken skal baseres for fornuft – ikke følelser.
Dansk Folkeparti foretrækker vindmøller til havs i offshore vindmølleparker, hvor der er masser af vind i stedet for på land, hvor mange føler sig generet af vindmøllerne. Afregningen for solceller skal sikre, at der er reelt lige konkurrence med vindmøller og tilsvarende grønne energiformer.