Dansk Folkeparti vil arbejde for et bredt folkeligt forankret forsvar.

Vi mener, at alle borgere har pligt til at bidrage til forsvaret af Danmark, hvorfor det er på høje tid at inkludere de danske kvinder fuldt ud i samfundet og det danske demokrati ved at pålægge også dem værnepligt.

De mange, mange nedskæringer af Forsvaret har kostet dyrt for samfundet – de har kostet sammenhængskraft og liv i kasernebyerne. Vi vil udvide værnepligten i både antal og omfang og dermed sikre en fleksibel og kompetent reserve at trække på i tilfælde af krise eller krig.

Vi vil sikre en langsigtet og seriøs planlægningshorisont for Forsvaret, som muliggør de investeringer og den rettidige omhu, der er nødvendig. Udgangspunktet for et lille land som Danmark bør være Totalforsvaret og Reserven – ikke højteknologi og eventyr i udlandet. Det er afgørende at vi har tilstrækkeligt og pålideligt materiel.

Vi ønsker, at Folketingets partier definitivt skal forpligte sig til de to procent, ligesom vi ønsker et forsvar, som er fagligt set mere uafhængigt – kun uafhængigheden sikrer reel rådgivning i vigtige spørgsmål om sikkerhed. Det vigtigste i den forbindelse er genindførelsen af forsvarschefens helhedsansvar.

Cybersikkerheden skal styrkes i vores digitaliserede samfund – ikke mindst ved at se kinesisk IT-udstyr kritisk efter i sømmene.

Dansk Folkeparti er tilhænger af, at Danmark opretholder sin frihed og selvstændighed gennem medlemskab i NATO og FN. Vi ønsker, at hær, søværn, flyvevåben, hjemmeværn og hele det civile beredskab organiseres og udrustes, så vi opfylder de styrkemål, der aftales i NATO, FN og i relation til det hjemlige beredskab. Dette er i øjeblikket ikke tilfældet.

Dansk Folkeparti er modstander af, at EU søger at oprette et uafhængigt forsvar. Forsøg på at skabe et europæisk forsvar med egen kommandostruktur vil uundgåeligt styrke isolationistiske kræfter i USA, hvilket kan blive skæbnesvangert for Europa. Dette er vi kommet et skridt nærmere med afskaffelsen af forsvarsforbeholdet i kølvandet på krigen i Ukraine. Stærke kræfter i bl.a. Tyskland og Frankrig ønsker at tage næste skridt mod en fuldblodsunion – hvor netop Tyskland og Frankrig bestemmer. Dette er vi selvsagt dybt bekymrede over.

Den vestlige kulturkreds er en helhed, som kun kan forsvares, og som kun giver mening sammen med USA. Danmarks sikkerhedspolitiske mål kan derfor kun nås gennem deltagelse i NATO. Dansk Folkeparti er modstander af ethvert forsøg på at svække NATO-alliancen, og vi støtter den opfattelse, at de europæiske lande skal yde et solidt bidrag til NATOs samlede styrke. NATO bør arbejde tæt og fortroligt sammen med andre lande, der hører til den vestlige kulturkreds – lande som eksempelvis Australien og New Zealand.

Dansk Folkeparti advarer mod at svække det nationale forsvar. Truslen fra de ustabile lande udenfor Europa er stadig omfattende, og Danmarks forsvar skal være forberedt på at kunne imødegå trusler fra disse i nært samarbejde med vores allierede.

Som Grundloven foreskriver, har enhver våbenfør mand pligt til at bidrage til fædrelandets forsvar. Dansk Folkeparti anser værnepligten for at være et vigtigt led i et demokratisk forsvar og et vigtigt bidrag til befolkningens forståelse for forsvarets vilkår. Kun danske statsborgere skal kunne optages i Forsvaret. Dansk Folkeparti ønsker, at værnepligten udstrækkes til også at gælde færinger og grønlændere, som på den måde bidrager til forsvaret af hele Riget. Disse kan med fordel udnytte deres viden om deres eget lokalområde til det bedst mulige forsvar af selvsamme.

Dansk Folkeparti vil arbejde for, at forsvaret tilføres de nødvendige ressourcer, således at det kan løse de opgaver, der kræves i fremtiden. Budgetterne skal for de respektive værn og for Hjemmeværnet være opdelt, således at budgetoverskridelser i eksempelvis Flyvevåbnet ikke ødelægger Hjemmeværnets mulighed for at planlægge og gennemføre øvelser.

Internationalt militært samarbejde udgør et vigtigt element for Danmarks sikkerhed, og i forhold til vore internationale forpligtelser – såvel i NATO som i FN. Dansk Folkeparti har i forsvarsforliget forpligtet sig til at medvirke til, at brigaden til en hver tid kan stille med 2.000 kampklare soldater, men dette betyder ikke, at der nødvendigvis altid skal være 2.000 mand udsendt. Dansk Folkeparti forbeholder sig ret til i hvert enkelt tilfælde at vurdere, hvorvidt Danmark skal stille tropper til internationale opgaver eller ej. Danmark skal, som vi har tradition for, yde vort væsentlige bidrag til FN-opgaver.

En række totalitære og ustabile stater har længe arbejdet på at anskaffe sig masseødelæggelsesvåben og midlerne til at fremføre dem. På trods af et stærkt internationalt diplomatisk pres er det lykkes nogle af disse lande at udvikle atomvåben og missiler til at fremføre dem.

Dansk Folkeparti er opmærksom på de trusler, sådanne stater fremover kan udgøre mod Danmark og vores allierede. En af det internationale samfunds vigtigste opgaver er derfor at forhindre spredningen af masseødelæggelsesvåben og missilteknologi. Dette skal først og fremmest opnås med diplomatiske midler. Desværre virker diplomati ikke altid. Flere af vores alliancepartnere har derfor overvejet muligheden for at deltage i udviklingen og opførelsen af et missilskjold, der har til formål at forhindre, at ustabile stater kan ramme Danmark eller vores alliancepartnere med masseødelæggelsesvåben. Dansk Folkeparti mener, at Danmark bør deltage i udviklingen af et missilskjold sammen med vores allierede.

Der er brug for markant flere værnepligtige, hvis Danmark skal have et troværdigt og folkeligt forankret forsvar med mulighed for rekruttering. Dansk Folkeparti mener, at antallet af værnepligtige skal øges til f.eks. 10.000 årsværk fordelt på hele Totalforsvaret.

Engang var det mere end halvdelen af alle unge mænd, der aftjente værnepligt. I eksempelvis 1969 var 24.400 unge mænd ud af en årgang på ca. 40.000 indkaldt til 18 måneders militærtjeneste.

I dag er værnepligten på fire måneder, og det er kun 6-7 procent af en årgang, der gennemfører værnepligtstjenesten. Omregnet til årsværk svarer det til 2-3 procent af en årgang, eller cirka 2000 årsværk.

Det er ikke realistisk at udvide værnepligten til tidligere tiders 18 måneder. Men det giver sig selv at den nuværende længde er alt for kort. Dansk Folkeparti mener, at en forsvarlig grund- og funktionsuddannelse i Forsvaret bør være minimum ni måneder.

Værnepligtige skal forventes at blive genindkaldt.

Værnepligten skal udvides til også at omfatte kvinder. Dansk Folkeparti ønsker et folkeligt forankret forsvar som har mulighed for om nødvendigt at trække på alle landets borgere. Nyder man politiske rettigheder i Danmark har man også pligten til at forsvare Danmark.

Dette løses ved en ny lov, der pålægger kvinder værnepligt på lige vilkår med mænd. Forsvaret skal selvfølgelig være religionsfrit område, og tørklædeforbud mm. er derfor en naturlig følge af dette. Kvinder skal endvidere kunne aftjene deres værnepligt uden risiko for seksuel chikane og lign.

Med flere værnepligtige skal der bruges flere kaserner. Dansk Folkeparti vil bygge nye kaserner og genåbne de kaserner, hvor det giver mening. De kaserner, der ikke kan genåbnes, skal omdannes til andre ting, dog ikke asylcentre eller lignende.

Det vil have den positive sidegevinst, at forsvarets folkelige forankring styrkes. Med kaserner over hele landet bliver forsvarets virke mere synligt for danskerne, og kasernerne vil bidrage med mere liv og arbejdspladser i de byer, hvor de genåbner.

Der er et behov for at genoplive Totalforsvaret og styrke civilsamfundets robusthed. Myndigheder skal pålægges at uddanne sig til konkrete scenarier såsom pandemier, naturkatastrofer, terror samt sikkerhedspolitiske scenarier i bred forstand.

Et totalforsvar vil styrke befolkningens tillid til forsvar og beredskab og skabe mindre uro i krisesituationer. Det vil også give rum til mere kompetente beslutninger m.m. i krisesituationer.

Reserven skal være et godt og fleksibelt værktøj for Forsvaret og for staten som helhed. Reservister skal have beredskabspligt og arbejdsgiver må ikke lægge reservetjeneste til grund for diskrimination.

Der skal oprettes en særskilt del af Hjemmeværnet på Grønland, som organiseres i bygderne. Både våbenkendskab, terrænkendskab og forsvarsvilje er høj blandt grønlandske mænd. De skal have mulighed for at tjene med grønlandsk flag på uniformen. Tjenesten på Grønland skal være en kilde til national stolthed i Grønland. De skal derudover have mulighed for at gøre tjeneste i Danmark.

Et moderne og effektivt forsvar er dyrt. Selv om Danmark øger sine forsvarsbevillinger, så vi lever op til Natos målsætning om 2 pct. af BNP, skal der prioriteres benhårdt. Vi må ikke at gå i ’teknologifælden’ og købe det nyeste nye fyldt med børnesygdomme, når der er gode og velafprøvede løsninger, som er billigere. Lad andre indkøbe og afprøve det nye, før vi køber det. Vi skal have støvler og rifler nok og vi bør indtænke forsyningssikkerhed i alt; derfor skal vi styrke vores relationer til Storbritannien, Tyskland foruden naturligvis vores nordiske våbenbrødre i Norge og Sverige, som desuden har fabelagtige våbenindustrier.

I 2013 afskaffede den daværende socialdemokratiske forsvarsminister forsvarschefens helhedsansvar og gjorde reelt departementschefen til øverste chef. Ændringen har været til ubodelig skade. Vi har fået en frygtsom militær ledelse, som er underlagt Forsvarsministeriets luner. At socialdemokratiske forsvarsministre betegner forsvarschefen som en “styrelseschef”, siger alt.

Dansk Folkeparti ønsker at få genetableret forsvarschefens funktion som øverst ansvarlige for Forsvaret og som militær rådgiver for regeringen. De mange civile styrelser, der har givet anledning til et vildtvoksende og dysfunktionelt bureaukrati, skal underlægges Forsvarschefen. Vi skal igen have en handlekraftig forsvarschef, der har uhindret adgang til det politiske niveau, udenom departementschef, rådgivere mv. Det vil sikre armslængden og den militære faglighed.

En af de største trusler mod Danmarks sikkerhed er Kina. Riget i Midten vil være førende på alle afgørende teknologiske områder i 2025, og derfor bruger kineserne sandsynligvis alle tænkelige kneb på at tappe dansk forskning og viden. Derfor skal vi være langt mere forsigtige i omgangen med kinesisk teknologi. Der skal laves en fuldstændig afdækning af Danmarks militære og forsvarsmæssige afhængigheder af kinesisk teknologi, og hardware hacks i udbredte kinesiske produkter som Lenovo, Huawei mfl. skal adresseres i offentligt og privat regi. Som udgangspunkt skal private virksomheder pålægges samme krav som offentlige myndigheder i ift. Indkøb af hardware.

Danmark er et af verdens mest digitaliserede samfund. Det har store fordele, men det gør også landet ekstra sårbart overfor cyberkriminalitet og -trusler udefra. Derfor er det afgørende at styrke den digitale sikkerhed og tilføre Forsvaret de fornødne cyber-kompetencer.

Forsvarets Efterretningstjeneste skal opdeles, så den civile del, der bl.a. rådgiver Udenrigsministeriet, Statsministeriet og andre myndigheder om politiske og kulturelle forhold, lægges over i Udenrigsministeriet.

Den militære del af efterretningstjenesten skal ledes af en officer og have sin egen kommandovej. En sådan struktur vil give regeringen og Folketinget en mere kompetent militærfaglig rådgivning, hvor hensyn og argumenter ikke slibes til og tilpasses dét, som skønnes at være politisk bekvemt.

Dermed vil det være op til politikerne – ikke fagfolkene – at finde de nødvendige kompromiser, og Folketinget vil kunne trække på begge spor i beslutningsprocessen. Det vil give en mere ærlig og tilgængelig proces.

Ansættelser af generaler bør ske efter offentlige høringer, arrangeret af Forsvarsudvalget. Det vil sikre en transparent proces, hvor kandidaternes militærfaglige kompetence og evne til at samarbejde med det politiske niveau vil kunne vurderes bedre end i dag.