Danmark er ikke et indvandringsland og skal heller ikke være det i fremtiden. Derfor siger vi nej til indvandring særligt fra ikke-vestlige lande. For erfaringerne gennem de sidste 50 års fejlslagen indvandringspolitik har sat sine tydelige spor: Danmark er forandret i en negativ retning.

Parallelsamfundene er desværre alt for tydelige, og man foregøgler en anden virkelighed, når man postulerer, at man kan være integreret i det danske samfund, eksempelvis hvis man ønsker, at islamiske sharialove står over grundloven, hvis man ikke går ind for ligestilling mellem kønnene, eller hvis man plæderer for intolerance over for minoriteter, f.eks. jøder og homoseksuelle. Og det uanset om man så forsørger sig selv og sine gennem arbejdet i en kiosk og ikke begår kriminalitet.

At være integreret og dermed dansker drejer sig om at tale dansk og at købe fuldkommen ind på vores værdier, normer og kultur. Og så bør man selvfølgelig gå fuldhjertet ind for demokratiet.

Danmark er et generøst land, der selvfølgelig hjælper folk i nød. Men vores udgangspunkt er, at vi i videst muligt omfang skal hjælpe folk i deres nærområde. Der kan vi dels hjælpe flest for de samme penge, og det giver mest mulig mening, da man ikke bliver hjulpet bedre ved at komme her til landet.

De flygtninge der kommer hertil skal vide, at så snart det er muligt, så skal de hjemsendes.

Kommer man ad egen hjælp til Danmark, hvor man på vejen har passeret 7-8 fuldkommen sikre lande, kan man ikke længere betragtes som regulær flygtning, men derimod migrant. Dem skal vi afvise ved grænsen.

Som selvstændig og suveræn nation, skal vi selvfølgelig have en permanent grænsekontrol. Det skal EU ikke bestemme for os.

Lande, der nægter at modtage egne borgere, skal ikke modtage ulandsbistand eller anden hjælp fra Danmark, og Danmark skal internationalt arbejde for, at der lægges maksimalt pres på landene for at få dem til at modtage egne borgere. Danmark skal arbejde for at indgå aftaler med nabolande til flygtningeproducerende lande med henblik på at kunne sende afviste asylansøgere til disse lande. Der skal kunne ydes økonomisk støtte til etablering af centre i nærområdet. Danmark skal i internationale fora arbejde for, at flygtningeproblemer løses i nærområdet. Dansk bistandshjælp skal have førsteprioritet til løsning af sådanne opgaver.

Selvom flygtninge har et konventionskrav på familiesammenføring – på familiens enhed – tolker Dansk Folkeparti ikke konventionen sådan, at Danmark er udelukket fra at stille krav i familiesammenføringssager. Som udgangspunkt mener Dansk Folkeparti, at flygtninge ikke skal have positiv særbehandling, men skal opfylde de samme krav til familiesammenføring som alle andre.

Dansk Folkeparti finder det helt afgørende at understrege, at tilstrømningen af mennesker fra fremmede kulturer må ophøre som den første betingelse for at komme videre med en forstandig integrationspolitik. Siden 2002 er væksten i antallet af udlændinge, der får opholdstilladelse i Danmark på baggrund af en asylansøgning, faldet drastisk grundet Dansk Folkepartis direkte og indirekte indflydelse. Det er et stort skridt i den rigtige retning. Den udvikling skal fastholdes og er forudsætningen for, at sammenhængskraften i samfundet bevares.

Integrationsprocessen har gennem årtier haft det overordentlig svært, fordi det politiske flertal før 2001 i årevis ignorerede problemets eksistens. Dansk Folkeparti har siden 2002 medvirket til og taget ansvar for at gennemføre en integrationslovgivning, der er sammenhængende og fremadrettet.

De flygtninge/asylansøgere som ender med at blive regulære indvandrere, skal vi stille naturlige krav til, at de selvfølgelig fuldt ud integrerer sig og gør sig til danskere. Ganske simpelt at de assimilerer sig til at blive danskere.

Alt for ofte diskuteres der i hvor høj grad, vi skal give efter for islamiske religiøse særkrav. Her diskuterer vi, om der må opføres minareter på moskéerne. Om kødet skal halalslagtes. Og piger og kvinders ret til at bære islamiske tørklæde. Om Muhammedtegningerne kan og må undervises i på uddannelsesstederne og vises i aviserne. Om badning, omklædning og kønsopdelt svømning i offentlige svømmehaller. Om islamiske helligdage som f.eks. Eid skal anerkendes som danske helligdage. Om en kvinde kan undersøges af en mandlig tandlæge. Osv.

Alle disse særkrav skal vi ikke acceptere og anerkende. I Danmark skal det ikke være religiøse og kulturelle bevæggrunde, som definerer det offentlige rum og måden vi interagerer.

I grundskolen og på offentlige arbejdspladser skal det islamiske pige- og kvindeunderkastende tørklæde forbydes for alle. Tørklædets egentlige betydning handler om, at piger og kvinder skal ses og opfattes som rettroende muslimer, samt at de ved at bære hovedtørklædet ikke bliver forulempet. Altså at man risikerer tilråb, chikane og seksuelle overgreb, hvis man ikke er behørigt tildækket som pige. Foruden tørklædet, skal de være behørigt tildækket, så de kun viser ansigt og hænder. Præcis derfor ses en muslimsk pige ikke med tørklæde i nederdel og kortærmet trøje.

Denne forståelse af islams tildækning af piger og kvinder vil vi ikke acceptere, da den baserer sig på en underkastelse ud fra en opfattelse, at dem der risikerer at bliver forulempet, skal tildække sig – fremfor at det er dem, der forulemper, der ændrer adfærd.

Når man kommer til Danmark, må det forventes, at man bidrager til det samfund, som så velvilligt har taget imod en. Derfor skal man selvfølgelig arbejde og betale sin skat.

Trods det så er der alt for mange udlændinge, som modtager den ene eller anden form for sociale ydelser. Det har kun kunnet lade sig gøre, fordi vi som samfund har ladet det ske – og fordi der er kommet folk hertil, som har udnyttet være gæstfrihed ved at svindle. Det skal vi have sat en stopper for og oprette meget mere kontrol for at stoppe dette.

På sigt stræber vi efter at få udsendt alle de indvandrere, der ikke kan eller vil lade sig integrere i det danske samfund.

Alle de indvandrere som gennem årene er kommet til Danmark, men som aldrig er lykkedes at finde sig til rette i vores samfund, skal altså hjemsendes snarest muligt.

Forskellige internationale konventioner såsom; Den Europæiske Menneskerettigheds Konvention (EMRK), Statsløsekonventionen og Flygtningekonventionen skaber desværre flere udfordringer for Danmark end egentlige fornuftige løsninger. F.eks. forhindrer EMRK i al for mange tilfælde, at vi kan udsende kriminelle udlændinge grundet deres ret til familieliv. Og det på trods af alvorlig og farlig kriminalitet mod danskere.

Disse konventioner ønsker vi enten at forandre eller helt at udtræde af. For i Danmark skal vi være herre i eget hus og ønsker at sikre danskerne sikkerhed og tryghed.