Krænkelseskulturen og importede raceproblemer fra USA har ingen plads i Danmark.
De nyreligiøse og krænkelsesparate aktivister afsporer den konstruktive samtale.
Vi siger nej til kvoter og særlige hensyn – vi skal ikke betale aflad for fortidens synder.
Det nyreligiøse tankepoliti undergraver vores liberale og frie samfund.
Det er okay at være almindelig
- Skal børn ned til 12-års alderen kunne bestemme deres eget køn?
Skal skoleelever indoktrineres og opdrages til, at der findes over 50 forskellige køn?
Skal mænd kunne kalde sig kvinder og deltage på lige fod i kvindesport?
Skal myndigheder og virksomheder tvinges til at føre kønsregnskab?
Skal vi betale til kunstnere, som begår hærværk og kalder det kunst?
Skal det være forbudt at kalde en is for Kæmpe Eskimo og en kage for kagemand?
Nej!
Lad børn være børn
Køns- og identitetsdebatten har i disse år taget overhånd og udviklet sig til et krænkelses-regime og en ekstrem ideologi, som truer sammenhængskraften i vores samfund. Nu må vi sige fra!
Enhver må føle sig, som han eller hun vil. Enhver må leve, som han eller hun vil. Men det er også okay at være almindelig. Helt almindelig kernefamilie med far, mor og børn. Helt almindelig homoseksuel, der bare gerne vil leve med den, man elsker.
Ingen skal spændes for den ekstreme vogn, hvor børn skal i hormonbehandling eller gennemgå juridisk kønsskifte, fordi de pludselig er i tvivl, om de nu er dreng eller pige.
Ingen skal tvinges til at bruge sproget på en særlig måde, fordi en gruppe krænkelsessyge vil diktere, hvad vi må og ikke må sige eller gøre.
Man er som man er… Og det er godt nok!
Vi skal bevare vores frisind
- Børn skal være børn og ikke forstyrres med identitetspolitiske spørgsmål eller dilemmaer.
- Den frie debat og undervisning på læreanstalterne skal sikres.
- Det skal straffes, når såkaldt krænkede ødelægger offentlige statuer og kunstværker. De skal ikke have statsstøtte.
- Sprognævnet skal ikke bare beskrive sprogets udvikling, men holde fast i de danske traditioner.