Vi insisterer på et trygt samfund, hvor man kan færdes frit uden frygt.

Danmark er et godt land, men desværre er der steder, hvor man ikke føler sig tryg ved at færdes. I ghettoer, hos bander og blandt andre kriminelle hersker der en opfattelse af, at de bestemmer. De tror, at almindelige lovlydige borgere skal indordne sig, og politiet skal holde sig væk. Til dem vil vi i Dansk Folkeparti bare sige én ting: I kommer aldrig til at bestemme. Vi vil ikke finde os i det.

Vi insisterer på et trygt, samlet samfund, og vi vil sørge for, at det er voldsmænd og kriminelle, der skal føle sig utrygge. De skal ikke have et ben til jorden.

Vi skal have mere politi og flere politikadetter, og vi skal have mere patruljering og flere visitationszoner. Bander og rockere skal ikke føle sig sikre i deres store leasede biler, de har betalt med narkopenge. Politiet skal jagte bander og rockere dag og nat, og de skal konsekvent have konfiskeret deres ulovlige ejendomme, biler og statussymboler som lokker nye bandemedlemmer til.

Det skal være dyrt at begå en forbrydelse, og det skal de kriminelle have at vide. Risikoen for at blive taget på fersk gerning skal være stor. Vi støtter overvågning i den offentlige transport, ved grænsen, på veje og på steder med mange mennesker som gågader og i boligområder.

Vold og personfarlig kriminalitet skal straffes meget hårdere, og begår man flere lovovertrædelser på én gang, så skal man straffes for dem alle sammen. Kriminelle skal ikke have rabat!

Forbrydere skal straffes hurtigt, hårdt og kontant. Fængselsophold skal være en straf og ikke være et højskoleophold.

Fokus skal tilbage på ofret – ikke på gerningsmanden. Ofre skal have al den hjælp og støtte, de har behov for. Danmark skal igen være et trygt og et sikkert sted at være.

Dansk Folkeparti mener, at danskerne skal bo i et trygt land. Kriminalitet skal straffes hårdt. Og ofrene skal have den hjælp, de har behov for. Derfor ønsker vi at

Gennem de sidste år er der gradvist kommet flere politibetjente. Men i takt med mere avanceret kriminalitet, terrortruslen og forskellige andre former for kriminalitet som kræver politiets ressourcer, er det desværre ikke ens betydende med, at danskerne oplever større tryghed gennem synligt politi, og at de kommer når der er behov efter dem. Derfor ønsker Dansk Folkeparti, at der kommer mange flere betjente end for nuværende.

Landets fængsler generelt kører med overbelægning af indsatte. Samtidig er fængselsbetjentene under stort pres. Dels grundet belægningsgraden, mangler på betjente, og fordi fangerne har ændret karakter. De er ganske enkelt blevet hårdere og udfordrer magthierarkiet. Dette gør sig særligt gældende for det efterhånden meget store antal af bandeindsatte, som har meget lidt respekt for fængselsbetjentene.

I den sidste flerårsaftale for Kriminalforsorgen, blev det besluttet at oprette 300 fængselspladser i Kosovo. For os er det blot en start på flere fængselspladser både herhjemme og i udlandet. For det skal ikke være kapacitetsplads der gør, at vi ikke lovgivningsmæssigt kan skærpe straffene, og anbringe flere kriminelle i landets fængsler.

Derfor ønsker Dansk Folkeparti, at:

I al for mange tilfælde får kriminelle samlet set alt for lav straf, når de endelig kommer i retten, har begået så meget kriminalitet, at man giver dem strafrabat, i stedet for den straf de ville have fået, hvis de enkeltvis var blevet straffet for deres kriminalitet.

Vi ønsker, at man i højere grad bliver straffet for den kriminalitet, man har begået, og at det ikke skal kunne betale sig at samle til bunke, da man ved, at fra man bliver taget af politiet til man kommer i retten, kan man begå en masse fornyet kriminalitet, da man ved man vil få strafferabat.

Vi skal i en eller anden grad gøre op med det, så man relativt bliver straffet ud fra al den kriminalitet man begår. (Dog skal en række indbrud eller andet ikke samlet set kunne give livstid).

Dansk Folkeparti indgik sammen med den forrige regering og Socialdemokratiet en omfattende aftale om indsatsen mod ungdomskriminalitet. (L 84 og L 85 år 2018/2019) som trådte i kraft 1. januar 2019.

I hovedtræk har man indført et ungdomskriminalitetsnævn, som skal tage sig af den hårde kerne af de ungdomskriminelle. Den såkaldte 1 % af en ungdomsårgang, men som allerede er så kriminelle i deres adfærd, at den 1 % begår 44 % af al ungdomskriminalitet. Det bliver dermed ungdomskriminalitetsnævnet, som varetager hele forløbet efter den unge har begået alvorlig kriminalitet (vold, indbrud, drab, seksualforbrydelser o.l.) eller af forskellige årsager er i stor risiko for at ende i længerevarende kriminalitet senere i voksenlivet, fremfor det nuværende sociale system.

Ungdomskriminalitetsnævnet skal tage sig af unge fra 10-17 år. De 15 til 17 årige vil ligeledes, skulle gennem retssystemet, inden sagen videreføres til ungdomskriminalitetsnævnet.

Bemærk at særligt vold og trusler er stigende.

Hovedargumenterne er for at sikre en større ensartethed (der er oprettet et ungdomskriminalitetsnævn i hver af landets 12 politikredse, fremfor de for nuværende 98 kommuner der træffer hver sin afgørelse) samt at man vil sikre en større konsekvens og hurtighed på baggrund af de unges kriminalitet (L 84).

Derudover har man i aftalen indført forskellige tiltage på de sikrede institutioner med bl.a. døralarmer, videoovervågning af fællesarealerne, samt en grundigere visitering af de unge fra personalet side. Alt sammen for at kunne passe bedre på de unge. (L85).

Endelig er det aftalt, at der ligeledes skal kikkes på nogle særligt udvalgte institutioner, som ligeledes arbejder med præcis denne særlige målgruppe for at de skal have lignende indsatsmuligheder, som der allerede er indført på de sikrede institutioner.

Dansk Folkeparti ønske stadig en reel nedsættelse af den kriminelle lavalder så man ser på kriminalitetens art fremfor alderen. (B137).

Men vi ser bestemt at en oprettelse af et ungdomskriminalitetsnævn, som et skridt i den rigtige retning, hvorfor vi selvfølgelig har været med i aftalen.

I Finanslovsforhandlingen ultimo 2017, blev man enig om at genindføre det ridende politi. Der blev i de næste fire år afsat i alt 38 millioner (2018-2021). Pengene var altså penge som ikke, hvis hestene ikke blev indført, ville komme politiet til gode på anden vis. Hestenes bevilling er fortsat, og der er generelt stor tilfredshed med hestene – også hos Kbh. Politi som i første omgang var de største modstandere. Hestene er kommet for at blive.

Rytterisektionen ligger under Københavns Politi, men bruges over hele landet afhængig af formålet og opgave. Hestene har til huse på Amager og har lige p.t. næste de 20 egnede politiheste som rytterisektionen er normeret til.

Politihestene blev afviklet fra d. 1. dec. 2012 (Bødskov som Justitsminister) men genindført pr. 1. januar 2018 efter stort pres fra Dansk Folkeparti.

Hestene er oprigtigt aftalt at skulle bruges til honorere opgaver og patruljering i turistområder. Men som tiden har overbevist både de andre politikere og selve politiet om hestenes meget brede brugsflade, er hestene ved at blive indsat til mange flere opgaver. Fodboldkampe, patruljering, og færdselsopgaver. Hensigten er, at hestene skal bruges indtil Hollændervogne bliver indsat. Altså ved meget alvorlige uroligheder.

Dansk Folkeparti har altid været tilhængere af, at peberspray/tåregas skal være lovligt tilgængeligt for at kunne forsvare sig selv eller sin familie. Vi har derfor af flere omgange fremsat beslutningsforslag i forskellige former. Senest B45 år 2017/2018, B 112 år 2016/2017 samt B170 år 2015/2016.

Selvom Dansk Folkeparti var de eneste der bakkede op om vores egne tre forslag da de blev fremlagt, har regeringen i år 2018/2019 alligevel fremlagt eget forslag om en legalisering af peberspray til brug i eget hjem (L 83).

Dette er vedtaget (for stemte regeringen og DF) og er trådt i kraft pr. 01.01.2019. Pebersprayen er kun til brug i eget hjem.

Med den nuværende regeringen afskaffede man pebersprayordningen hvorfor de igen ikke er muligt at besidde dem i eget hjem. Dansk Folkeparti arbejde for at genindføre dem igen.

Ingen europæiske lande der har peberspray har nogle udfordringen med ordningen.

Pr. 1. januar 2019 fik politiet efter langvarigt pres fra Dansk Folkeparti, indført tre dyrevelfærdsenheder, eller mere mundret: Dyrepoliti.

Enhederne skal tage sig af sager om dyremishandling og vanrøgt. Enhederne ligger i Midt- og Vestsjællands Politi, Sydøstjyllands Politi og Nordjyllands Politi. De har både kompetencerne og ikke mindst muskelkraften til at handle, når dyrene ikke behandles ordentligt.

Helt grundlæggende ønsker vi mere videoovervågning. Videoovervågning har både en præventiv, tryghedsmæssig og en opklarende funktion. Der skal indføres større mulighed for den enkelte kommune til at indføre den overvågning, som kommunen må mene vil være hensigtsmæssigt for at skabe tryghed og sikkerhed. Derudover bør både private og virksomheder/butikker kunne offentliggøre egne videooptagelser som led i at få gerningsmænd fanget og straffet.

Det er vigtigt at staten sender et signal om, at hashen er forbudt, fordi det er sundhedsskadeligt at ryge hash.

Det forsøges, mere og mere fra statens side, at begrænse forbruget af tobak og alkohol, bl.a. ved at man skal have en vis alder for at købe det, der er et forbud mod reklamer af tobaksprodukter, samt at cigaretterne bliver ”gemt væk” i butikkerne. Så nytter det ikke, at vi samtidig legaliserer endnu et beviseligt skadeligt stof.

Banderne bliver ikke stækket af, at hashen bliver legaliseret, uanset om vi kalder det en regulering, legalisering, lovliggørelse, afkriminalisering eller frigivelse af hashen. Bandernes DNA (ære, magt, identitet, territorier og penge.) består af meget andet end at sælge hash. (Hashen er blot en indkomstkilde. Ikke en årsag til at være en bande)

Ved en legalisering vil banderne konkurrere på prisen, og vil selvfølgelig ikke bare lade det lukrative marked forsvinde for dem. For at staten vil kunne overtage et vis salg, skal prisen ligeledes være lav.

Skulle det alligevel lykkes at fjerne hele det illegale marked fra banderne, vil de blot optimere andre allerede benyttede indtjeningsmuligheder, såsom rufferi, kopivarer, inkasso, hæleri, osv.

Indholdet af THC`en i hashen er historisk meget højt. (Jo højere THC, desto stærkere virkning og samtidig farlighed.) Selv om staten stod for salget af hash med et lavere indhold af THC, vil banderne fortsat sælge den stærkere hash, hvorfor de stadig vil have et marked.

Alle dem der taler om en lovliggørelse, ønsker en aldersgrænse på 18 år. Dette skaber dermed stadig et illegalt marked, hvilke banderne vil sætte sig på. Staten vil dermed skulle lade de unge (og dermed de mest sårbare) frekventere det illegale marked. Så ved en lovliggørelse løser man absolut ikke det primære problem: De unge, og det faktum at langt de fleste der starter med at ryge hash, gør det ved 15/16 års alderen. Problemet bliver heller ikke løst ved en fuld legalisering, hvor en 8 årig bliver sendt til købmanden for at købe 5 gram hash til mor, som i 70`erne hvor børn blev sendt til købmanden for at købe en pakke cigaretter, og kunne snolde resten op på slik.

Derudover kan vi få skabt nye 18 årige pushere, der legalt kan købe hashen og sælge det videre til de 16. årige, med en vis fortjeneste. Rigspolitiet er ligeledes enige i, at banderne ikke opløses, hvis hashen bliver lovlig.

I Holland lod de tidligere alle statsborgere købe hashen i deres coffeeshops. Nu er det kun for folk, der bevisligt bor i Holland. Dette blev indført, da de oplevede et stort antal hashturister. Det samme vil nok også ske i Danmark, hvis det var lovligt. I Danmark er der allerede et stort marked for svenskere og nordmænd, grundet Christiania. Dette marked vil blot blive endnu større.

I ingen andre lande i Europa er hashen lovlig – heller ikke Holland eller Portugal hvor brugen af hash blot er afkriminaliseret. Gør man det alene i Danmark, vil det selvfølgelig skabe et meget større marked centralt i Danmark fra folk rundt omkring i Europa og ikke blot fra Sverige og Norge som for nuværende.

Vi skal ikke legalisere hashen, fordi vi giver op med devisen om, at folk alligevel ryger det. I stedet skal vi fokusere endnu mere på at stresse pusherne og køberne, ligesom vi skal oplyse om hashens farlighed i tråd med de kampagner Sundhedsstyrelsen jævnligt laver om alkohol og tobak. Det bemærkes også at en legalisering af hashen vil være i strid med FN’s narkotikakonvention, hvorfor de konventionsglade partier må gøre op med sig selv om man vil udtræde af denne konvention eller ej.

Ikke-vestlige indvandrere og deres efterkommere udgør i alt 9,1 % af Danmarks befolkning, men de er klart overrepræsenteret procentvis i kriminalitetsstatistikkerne. Det er på trods af, at visse ikke-vestlige indvandrere begår mindre kriminalitet, f.eks. kinesere og Indere som altså tæller positivt i statistikkerne.