Dansk Folkeparti vil værne om folkekirkens grundlovssikrede rettigheder. Folkekirken, den evangelisk-lutherske kirke, er, og skal fortsat være, det danske folks kirke, hvor præsterne har forkyndelsesfrihed. Det er vigtigt at slå fast, at vi i Danmark har grundlovssikret religionsfrihed, men ikke religionslighed. Det betyder, at alle borgere frit kan praktisere den religion, de måtte ønske, men at kun den evangelisk-lutherske kirke er og bør være understøttet af staten.

Kristendommens betydning

Kristendommen har århundreders hævd i Danmark og er uadskillelig fra befolkningens liv. Kristendommens betydning er markant og gælder stadig, selv om det danske samfund i dag er verdsliggjort. Det vil sige, at vores samfund trods kristendommens store betydning er båret af demokratisk lovgivning, hvor loven står over religion.

Mange deltagere i den offentlige debat har igennem de seneste årtier argumenteret for, at kulturelle forskelle skyldes fortidens fejltagelser, og at fordi alle mennesker er lige, er ingen holdninger bedre end andre, og at alle religioner derfor også må være lige.

For Dansk Folkeparti er det vigtigt at slå fast, at religion, tro, værdinormer, traditioner, sædvaner og holdninger er altafgørende for ethvert samfunds udvikling. Det er kun i den vesterlandske kulturkreds, at det er lykkedes at gøre op med middelalderens verdenssyn. Det er kun i den kristne kulturkreds, at det er lykkedes at skabe den frihed og tolerance, som er grundlaget for demokratiet, og det er kun hér, at respekten for menneskets rettigheder er grundfæstet.

Vi står i dag over for kræfter, som prøver at give begreberne en ny betydning. Tolerance skal nu betyde vilje til at acceptere det snæversyn, der præger de fundamentalistiske religioner – ikke mindst islam, som i de seneste årtier er vandret ind i Danmark og har skabt sekteriske miljøer uden solidaritet med det danske samfund.

Kulturradikal naivitet

Dansk Folkeparti ønsker at bekæmpe den del af den offentlige mening, som hævder, at tolerance betyder modstand over for alle grænsedragninger, og som ønsker, at nedbrydning af skel mellem mennesker kræver et forbud mod at se og tale om de forskelle, der eksisterer mellem mennesker fra vidt forskellige kulturer.

Den kulturradikale modstand mod gamle normer og autoriteter har udviklet sig til en afvisning af vores egen kulturelle baggrund og de moralske og etiske normer, som Danmark bygger på. Den europæiske civilisation er bygget på et opgør med religiøs fanatisme. Den kendsgerning er vigtig for forståelsen af konflikten mellem vores civilisation og indvandrede civilisationer, som ikke har gennemgået reformationer.

Tolerance må aldrig fortolkes som et forbud mod at vurdere og kritisere værdinormer og traditioner, der efter vestlig standard er dybt kritisable, og som vi indtil for få år siden aldrig havde forestillet os at skulle opleve i Danmark. Det gælder også, selv om disse værdinormer og traditioner gives en religiøs begrundelse.

Vi ønsker religions-, tanke-, tros- og ytringsfrihed for alle grupper i Danmark, men vores forpligtelse som nation angår først og fremmest den danske kultur og dens kristne idégrundlag. Denne forpligtelse kan kun varetages i Danmark. Vi har derimod ingen pligt til at fremme andre landes religioner, kulturer eller sprog. Vi har heller ingen forpligtelse til at afstå fra at beskytte vores kulturelt bestemte tro, normer, traditioner og holdninger.

Kendskabet til den kristne tankeverden, som har præget udviklingen i de seneste 2000 år, er forudsætningen for at forstå den danske og europæiske kultur og for at forstå idéerne bag det moderne samfund og de institutioner, der for os er en selvfølgelig del af hverdagen. Og det er også forudsætningen for at forstå andre trosretninger og samfundsindretninger og relatere disse til Danmark og dansk historie.

Vi ønsker muligheden for at videreudvikle samfundet på en måde, der tillader os at leve i den ånd og med de værdier, som vi af erfaring ved er de eneste, der kan skabe et demokratisk og menneskeværdigt samfund.

Udsynet til vore kirker, som ofte er bygget på byens højeste punkt, skal bevares. Vores kirker skal ikke skæmmes af vindmøller, fabrikker eller andet. Derfor skal kirker naturligvis bevare vetoretten i forhold til sådanne byggeprojekter.

Helt generelt mener vi at folkekirken skal styrkes som samfundsinstitution og som tovholder på vores liv i Danmark. Vi mennesker skal ikke leve af brød alene. Derfor er der også behov for at tilføre midler til folkekirken – både til vedligehold og renovering af vores kirker men også til at øge lønningerne for eksempelvis kirketjenerne og præsterne.