Kvinder i Danmark er generelt selvbevidste, moderne kvinder, der træffer egne valg og definerer deres ønsker, mål og livsvilkår selv. Det er ubetinget en god ting og noget som adskiller vores samfund fra en lang række af verdens øvrige og mindre lige samfund. Kvinder – og mænd – må som voksne mennesker selv beslutte sig for hvordan de ønsker at fordele arbejdsopgaverne i og udenfor hjemmet. Staten skal som udgangspunkt ikke blande sig. Kvinder, eller mænd, som ønsker at påtage sig hovedansvaret for hjem og børn skal ikke kritiseres for deres valg.

Der er naturligvis undtagelser. En række af de undtagelser skyldes historiske årsager, mens andre skyldes biologi. Mænd og kvinder er forskellige. Det afspejler sig i en lang række områder i samfundet.

Eksempelvis er kvinder ikke forpligtede til at forsvare deres fædreland. Den forpligtelse tilfalder i øjeblikket kun mænd jf. Grundlovens paragraf 81. Her kan man tale om et privilegium! Kvinder nyder politiske rettigheder i Danmark, naturligvis, men er ikke forpligtede til at forsvare selvsamme rettigheder! Det lyder utroligt. Men det er altså sandt.

Et andet områder gælder retten til at få børn. Her kan enlige kvinder gå til det offentlige og få hjælp til kunstig befrugtning, tilmed på det offentliges regning, hvorimod mænd ingen muligheder eller rettigheder har. Det skyldes naturligvis den biologiske forskel på de to køn. Kvinden kan bære sit eget barn, hvorimod manden er afhængig af en kvinde. Sådan er det. Det bedste er naturligvis at de finder sammen og hjælper hinanden med den store opgave det er at opdrage børn.

Den største udfordring med ligestilling i Danmark består i dag af indvandrerpigers manglende muligheder. Derfor er ligestillingskampen naturligvis heller ikke ovre endnu, indtil vi reelt har sikret at alle har lige muligheder.

Social kontrol, rygter, sladder, vold i hjemmet osv. er desværre ikke ukendt i især indvandrermiljøerne, hvor kvinder som bekendt har en helt anden status end blandt danskere. Vi skal hjælpe disse unge piger og kvinder i indvandrermiljøer således de selv kan vælge eksempelvis om de ønsker at være på arbejdsmarkedet, hvilken karriere de ønsker, eller om de ønsker en dansk mand.

Danskere har i generationer kæmpet for at give homoseksuelle plads og anerkendelse i samfundet på linje med heteroseksuelle. Det er fantastisk at se hvor langt vi er nået i den kamp.

Dansk Folkeparti er dog opmærksom på, at homoseksuelle er kommet under pres fra især unge mænd fra Stormellemøsten. Den udvikling skal bekæmpes, blandt andet gennem registrering af hadforbrydelser og oplysning i uddannelsessystemet. Muligheden for udvisning skal også indgå i forbindelse med sådanne forbrydelser.

Dansk Folkeparti går fuldt ind for homoseksuelles rettigheder, som vi i virkeligheden mener er et privat anliggende. Vores udgangspunkt for samfundet som helhed er kernefamilien.

Vi er ikke tilhængere af, at homoseksuelle skal kunne vies i kirker. Et kirkebryllup er tænkt som et religiøst velsignet ægteskab mellem mand og kvinde, og det skal respekteres – ligesom religioner må respektere homoseksuelle. Dansk Folkeparti går heller ikke ind for homoseksuelle pars ret til kunstig insemination eller adoption. Dansk Folkeparti anerkender, at homoseksuelle kan være lige så gode og ansvarlige forældre som heteroseksuelle, men lægger vægt på, at alle børn har ret til både en far og en mor, og den ret skal ikke ved lov fratages barnet allerede fra undfangelsen eller ved adoptionen.

Dansk Folkeparti har som udgangspunkt, at man ikke lovgivningsmæssigt skal støtte op om alternative familiemønstre, selvom vi anerkender, at disse kan være lige så kærlige og trygge familier som den traditionelle kernefamilie.

Hadforbrydelser

Der er kommet fokus på et problem vedrørende homoseksuelles ret til frit at vise deres kærlighed til mennesker af eget køn. Det fører i ekstreme tilfælde til, at homoseksuelle overfaldes alene fordi de har en anden seksualitet end flertallet. Dansk Folkeparti finder dette totalt uacceptabelt. Stening af homoparader og offentlige ytringer fra religiøse fanatikere mod homoseksuelle bør straffes kontant. Dansk Folkeparti vil arbejde målrettet mod undertrykkelse og diskriminering af homoseksuelle. Dansk Folkeparti ønsker desuden, at politiet skal registrere hadforbrydelser vendt mod homoseksuelle for at kortlægge et eventuelt mønster i disse og herefter være i stand til at yde en målrettet indsats mod specifikke grupper, der måtte udvise foragtelig intolerance mod homoseksuelle.

Vold mod kvinder eksisterer desværre stadig i større eller mindre grad i alle samfundslag. Politi og sociale myndigheder skal opretholde et intenst fokus på disse overgreb mod kvinder. Vi må til stadighed rejse problemet i den offentlige debat og samtidig sikre os, at der er fokus på problemet i behandlingssystemet. Det er i den sammenhæng vigtigt, at der udføres en koordineret og koncentreret indsats for at skabe både de nødvendige behandlingstilbud til kvinder og børn, samt at der tages de nødvendige forholdsregler for at fjerne voldelige ægtemænd og sikre – også via retssystemet og markante straffe – at de stopper deres mishandling af kvinder. Ligeledes skal det sikres, at alle kvinder, der er truede af en voldelig ægtemand eller samlever, skal have mulighed for at få udleveret en overfaldsalarm med direkte forbindelse til politiet.

Dansk Folkeparti mener, at der er brug for en styrkelse af kvindekrisecentrene i Danmark. Stadig flere udenlandske kvinder opsøger de danske kvindekrisecentre, hvilket ofte skyldes, at mange indvandrere praktiserer et gammeldags kvindesyn. Det har medført, at kvinder bliver mishandlet og i ekstreme tilfælde sågar myrdes af deres egen familie, blandt andet i spørgsmål om valg af ægteskabspartner. Et æresdrab er en forfærdelig handling, som der må gøres alt for at undgå. Dansk Folkeparti ønsker en større forebyggende indsats på dette område. Der skal derfor sættes ressourcer af til at styrke indsatsen over for kvinder, der ønsker at bryde ud af tvangsægteskaber. Samtidig bør der skabes krisecentre i yderområderne, hvor akut truede kvinder kan placeres, indtil den umiddelbare fare er drevet over. Endeligt skal der gøres en forøget indsats for at retsforfølge og straffe personer, som måtte forsøge at tvinge kvinderne ud af krisecentrene ved brug af trusler og anden chikane.

Det bør i denne forbindelse være obligatorisk at oplyse indvandrede kvinder om rettigheder, retsstilling og ligestilling i deres integrationsforløb. Samtidig er det afgørende at tage et opgør med den offentlige forsørgelseskultur, der fastholder kvinderne i de traditionelle kvinderoller. Der bør fra kommunalt hold gøres en ekstra indsats for at få alle kvinder ud i samfundslivet, således at de kan lære om deres nye samfund, deres rettigheder og derved fremme integrationen.

I ulandsbistanden bør der indtænkes et særligt fokus på kvinderne, idet det ofte er dem, der er familiens sammenhængskraft og præger de kommende generationer. Dansk Folkeparti støtter de såkaldte mikrolån til kvinder, som ønsker at starte egen virksomhed og på den måde gøre sig selv økonomisk uafhængige og udvikle deres hjemegne. En anden metode at komme kvinderne i møde er ved at målrette betydelige ressourcer til familieplanlægning. Kvinderne i den tredje verden vil aldrig opnå reel ligestilling, endsige et værdigt liv, hvis ikke de får mulighed for at begrænse familiernes størrelse.