Danskerne har ikke brug for Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Danskerne har ikke brug for at få tilkendt rettigheder gennem en politiserende domstol i Strasbourg. I Danmark har vi vores grundlov, og den har i mere end 170 år udstukket rammerne for danskernes liv, sikret frihed og folkestyre for høj som lav.

Menneskerettighedskonventionen har skabt et domstolsstyre af rettigheder for alle andre end danskerne. Kriminelle udlændinge opnår ret til ophold og forsørgelse, selvom de er til fare for det danske folks sikkerhed. Det fremmede menneskes individuelle rettigheder trumfer flertallets krav på beskyttelse mod fremmedes overgreb. Individets rettigheder hævdes på bekostning af fællesskabets uden mulighed for, at danskerne høres.

Det har danskerne ikke brug for. Læs nedenfor, hvad der sker, når demokratiet sættes ud af kraft til fordel for en verdensfjern domstol beliggende hundredevis af kilometer fra Danmark.

Danmark skal ikke tilslutte sig nye FN-erklæringer eller EU-traktater.

Derudover er det centralt for Dansk Folkeparti, at Danmark løsriver sig fra Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Det er et demokratisk problem, når utidssvarende konventioner forhindrer Danmark i selv at bestemme store dele af udlændinge- og retspolitikken.

Derfor ønsker vi i Dansk Folkeparti at igangsætte et arbejde – en kommission eksempelvis – der skal undersøge, hvordan vi udfordrer det demokratiske problem, der er i, at vi hele tiden bliver underkendt på især vores udlændingelovgivning.

Derudover mener vi, at en potentiel borgerlig regering bør forpligte sig til, at Danmark ikke kommer til at tilslutte sig nye FN-erklæringer eller EU-traktater, uden at danskerne får muligheden for at nedstemme det.

Dansk Folkeparti er modstander af Den Europæiske Union (EU).

Så længe Danmark forbliver medlem af EU, vil Dansk Folkeparti modsætte sig enhver overførsel af beslutningskraft fra Danmark til EU.

Vi er modstandere af at udvide EU med lande, der ikke tilhører den kristne kulturkreds og lande, der økonomisk, kulturelt og geografisk er fremmede for Danmark.

Vi vil bekæmpe den fortsatte omfordeling af midler fra de såkaldt ”rige” lande som eksempelvis Danmark til landene i Syd- og Østeuropa.

Vi vil gerne samarbejde med frie og suveræne europæiske nationer – men vi modsætter os at internationale konventioner og traktater lægger bånd på Danmarks ret til selvbestemmelse.

Danmark ratificerede i 1997 under statsminister Poul Nyrup statsborgerretskonventionen.

Efter statsborgerretskonventionen kan statsborgerskab kun fratages ved terror og landsforræderi.

Dansk Folkeparti har længe sat fokus på problemet med statsborgerretskonventionen, der er til hinder for, at Danmark kan fratage bandekriminelle og andre forhærde udlændinge deres statsborgerskab.

Imidlertid har bandekriminelle kun respekt for én ting, og det er deres statsborgerskab.

Problemet med statsborgerretskonventionen er velkendt. Traditionelt har argumentet mod udtrædelse været, at Danmark i så fald ikke længere vil være en aktiv del af det internationale samfund.

Imidlertid har hverken Belgien, Storbritannien eller Frankrig ratificeret konventionen og det har oplyst i et landesvar til Danmark, at de ikke ønsker at tiltræde konventionen, fordi konventionen sætter for snævre rammer for fratagelse af statsborgerskab. Og ingen kan vel hævde, at Belgien, Storbritannien eller Frankrig ikke tager en aktiv part i verden, vel?

Løsningen er lige for. Vi skal træde ud af statsborgerretskonventionen, så vi fremover kan fratage forhærdede udenlandske kriminelle deres statsborgerskab.

I Dansk Folkeparti ønsker vi et forbehold mod FN’s statsløsekonvention.

Danmark tilsluttede sig konventionen, der har til formål at løse problemet med statsløse, i 1977.

Konventionen giver folk, der er født og opvokset i Danmark til statsløse forældre, ret til dansk statsborgerskab, når de når en hvis alder.

Konventionen betyder, at Danmark flere gange ikke har kunne forhindre, at der gives statsborgerskab til folk, der har været mistænkt for terrorisme.

I Dansk Folkeparti ønsker vi, at man gør som i Norge og tager forbehold for konventionen, hvor en efterforskning og mistanke kan sætte processen for statsborgerskab i bero.

Efter de eksisterende regler kan statsborgerskabsprocessen kun stoppes, hvis personerne er dømt for at have skadet staten eller for kriminalitet, der giver mere end fem års fængsel.

Danmark skal ikke tvinges til at give statsborgerskab til kriminelle og mistænke terrorister.