Trafikpolitikken skal opfylde to vigtige mål. At knytte effektive forbindelser mellem mennesker og at skabe størst mulig sikkerhed mod trafikkens negative virkninger, ulykker og forurening. Men vi skal også skabe reelle alternativer til biltrafikken, så Danmark i højere grad lever op til internationale målsætninger på miljøområdet, men også for at give borgerne en højere grad af valgfrihed.

Dansk Folkeparti finder, at der er behov for en modernisering af trafikpolitikken. Danmark har et af verdens mest fintmaskede offentlige trafiknet, men det er kendetegnet af flaskehalse i de store byer og betydelig uudnyttet kapacitet i landdistrikter, som i de seneste årtier har fået væsentlig flere kilometer motorvej end de tætbefolkede områder. Dansk Folkeparti ønsker en fordeling af de trafikøkonomiske ressourcer, så pengene bliver brugt, hvor der eksisterer et reelt behov.

Dertil ønsker Dansk Folkeparti, at der i højere grad bliver sat ind over for færdselsforseelser, særligt når der er tale om hensynsløs kørsel i trafikken med personskader til følge – såkaldt “vanvidsbilisme”. Køretøjer er farlige genstande i de forkerte hænder, og dårlig opførsel bag rattet skal straffes markant.

De senere år har vi i Danmark set alt for mange tragiske sager, hvor vanvidsbilister – ofte unge mænd med indvandrerbaggrund – har lemlæstet eller dræbt uskyldige forbipasserende med hensynsløs kørsel.

I Dansk Folkeparti mener vi, at færdselsforseelser, der kan kategoriseres som “vanvidsbilisme” skal straffes hårdere, end det er tilfældet i dag. Der skal indføres konsekvent varetægtsfængsling og straksdom samt udvisning, hvis der er tale om personer med udenlandsk herkomst.

I de forkerte hænder kan biler og andre køretøjer være et farligt våben. Uforsvarlig kørsel er uantagelig og bør straffes hårdt.

Omkostningerne for den offentlige trafikpolitik er meget høje, og en stor del betales direkte over det offentlige budget. Men på grund af dårlige investeringer i offentlig trafik er mange penge gået tabt, og der eksisterer et stort efterslæb på vedligeholdelse af banestrækninger og transportmateriel, som har kostet samfundet milliarder af kroner i form af tabt arbejdstid pga. forsinkelser. Hertil kommer en betydelig risiko for uheld som følge af nedslidte spor og materiel. DSB’s hovedlinjer er ligesom hovedstadens S-togsnet præget af forældelse. Dansk Folkeparti bakker helhjertet op om, at der foretages de nødvendige investeringer for at forbedre det nedslidte jernbanenet, så danskerne kan sikres hurtigere, sikrere tog til tiden.

Samfundet har krav på, at investeringer i offentlig transport prioriteres fornuftigt, og at alle initiativer på området nøje følges op med løbende evalueringer. Godstransporten over jernbane, som umiddelbart kunne tænkes udnyttet til at mindske den farlige og forurenende transport på landevejene, har desværre hidtil ikke været tilstrækkeligt konkurrencedygtig på grund af stort tidsforbrug og høje omkostninger.

Dansk Folkeparti ønsker, at banetransporten skal udbygges, så den bliver et reelt alternativ til transport på landeveje, og her spiller to faktorer en afgørende rolle. Stabilitet og hurtighed. Selv om Dansk Folkeparti på ingen måde deler modviljen mod biltrafikken, idet vi erkender, at befolkningens behov for og ønske om individuel biltransport trods diverse hindringer i form af høje afgifter er fortsat stigende, er det ikke partiets opfattelse, at offentlige transportformer skal udsultes. Privat og offentlig transport skal kunne supplere hinanden.

Dansk Folkeparti vil fortsat arbejde for, at de høje danske bilafgifter sænkes til vesteuropæisk niveau med særlige lettelser til miljøvenlige og brændstofbesparende motorkøretøjer, herunder motorcykler. Herved vil den danske bilpark blive fornyet, således at den får en betydeligt højere sikkerhedsmæssig og miljømæssig standard.

Gade- og vejplanlægningen skal indrettes med henblik på i videst muligt omfang at adskille den bløde og den hårde trafik. Der er gennem de senere år ydet en stor indsats for at fjerne ”de sorte pletter” i gade- og trafiknettet, hvor de fleste ulykker sker, men især byernes gadenet – og navnlig i de store byer – er stadig præget af manglende nytænkning.

Dansk Folkeparti er meget bevidst om omkostningerne ved vidtgående indgreb i gadenettet, men vi vil arbejde for, at der ved nybyggeri, byfornyelse og sanering tages mest muligt hensyn til trafiksikkerheden, samtidig med at byerne indrettes efter den kendsgerning, at biltrafik er uundværlig i et moderne samfund.

Dansk Folkeparti erkender, at der ofte er modstridende interesser mellem hensynet til miljøet og behovet for en tilfredsstillende og tidssvarende infrastruktur. Det er derfor vigtigt, at der forud for alle større anlægsprojekter iværksættes en omfattende undersøgelse, hvor forskellige linjeføringer vurderes med henblik på størst mulig hensyntagen til såvel miljø og natur som de mennesker, der bliver berørt af projektet.

Dansk Folkeparti er tilhænger af intensiveret forsøgsvirksomhed i indsatsen for øget trafiksikkerhed og bedre udnyttelse af investeringerne i vejnettet. Bygning af nye store vej- eller broanlæg bør som udgangspunkt gennemføres i selvstændige selskaber, hvor forrentning og afdrag af investeringen dækkes af brugerbetaling uden statslige tilskud, således som det er tilfældet for bro- og tunnelanlæggene over Storebælt og Øresund. Dansk Folkeparti ser positivt på etableringen af broer og andre større anlægsprojekter i fremtiden, men der skal altid foretages en grundig afvejning af økonomi, nytteværdi og miljøhensyn i forbindelse med sådanne projekter.

Tillige bør offentligt-private partnerskaber (OPP) anvendes i langt højere grad på trafikområdet. OPP’er kan være et redskab, hvormed offentlige myndigheder og private virksomheder i samarbejde kan sikre den mest hensigtsmæssige håndtering af større anlægsprojekter, som kræver langsigtet investering og planlægning.

Dansk Folkeparti anerkender, at hovedstadens trafikproblemer gennem de seneste år har haft stor opmærksomhed, med planlægning af flere gavnlige projekter. Men på længere sigt er det nødvendigt med en overordnet trafikplan for den stærkt ekspanderende trafik i hovedstadsområdet i stil med ”fingerplanen”, som nu er forældet og utilstrækkelig. Det skal herunder drøftes, hvordan offentlig trafik og privatbilisme i højere grad flettes ind i hinanden, så eksempelvis pendlere får en bredere vifte af transportmuligheder, hvor det ene transportmiddel ikke udelukker det andet, men hvor de forskellige trafikformer supplerer hinanden.